Brøndby skaber chokbølger: Vil hente stor stjerne før deadline
Brøndby IF har styrket offensiven denne søndag, men storklubben har flere vilde planer.
Tilgangen af svenske Mayckel Lahdo er således en realitet. Den 22-årige kantspiller skifter fra AZ Alkmaar på en lejeaftale for resten af sæsonen, som samtidig indeholder en købsoption.
Sådan lyder meldingen fra netmediet Bold, der ikke sætter et prisleje på optionen.
Fodbolddirektør Benjamin Schmedes har efter forgæves jagt på hjemlige profiler vendt blikket mod udlandet, og Lahdo – senest udlejet til FC Nantes – passer ind i ønsket om mere fart og fleksibilitet på kanterne.
Handlen understreger Brøndbys ambitioner frem mod foråret.
Brøndby bliver ved
Nu meddeler transferguruen Farzam Abolhosseini, at Steve Cooper og kompagni jagter en spiller fra Lyon, som man tidligere i vinduet solgte Noah Nartey til.
– Brøndby er stadig på jagt efter en central midtbanespiller og har også set sig lun på Mahamadou Diawara fra Lyon.
– Genoa er tillige på ham. En deal vil være på en lejeaftale med købsoption. Franskmanden koster tre millioner euro, 22,5 mio. kroner, at købe, lyder det således.
Andetsteds forlyder det, at Mads Hermansen er meldt færdig i West Ham. Nu skulle den danske keeper være i intens dialog med en storklub. Læs mere.
Deadline-bombe: Stjerne skifter til Liverpool på én betingelse


















