Frank Onyeka i kæmpe chokskifte?
Frank Onyeka er kommet i overskud hos Brentford.
Den hårdtarbejende midtbanemotor har været en del af klubben fra det vestlige London i fem år, men han er aldrig blevet en etableret del af startelleveren.
Kontrakten udløber i sommeren 2027, hvorfor et salg kan give mening i løbet af vinterens eller sommerens transfervindue.
Brentford betalte selv i omegnen af 75 millioner kroner for Frank Onyeka, der nu bliver rygtet til en ny adresse.
Interessen er i den grad vokset efter de afrikanske mesterskaber, hvor han repræsenterede Nigeria.
De vil hente Frank Onyeka
Ifølge Lyall Thomas fra Sky Sports er der flere bejlere til den FC Midtjylland-uddannede spiller.
Valencia har angiveligt forhørt sig med henblik på en potentiel vintertransfer, mens Coventry og Birmingham fra Championship har et godt øje til den 28-årige midtbanekriger.
Siden skiftet fra FCM i 2021 har “Frank The Tank” aldrig fået sit helt store Premier League-gennembrud, hvorfor han også har været på udleje til tyske Augsburg.
Frank Onyeka har spillet 87 kampe for The Bees med en scoring og seks assists til følge. Nu venter det næste kapitel øjensynligt lige rundt om hjørnet – bliver det i Spanien eller hos topklubberne fra Englands næstfineste række?
En nuværende FC Midtjylland-stjerne skulle være på blokken i Liverpool. Læs mere.
Fortid i Premier League: Brøndby henter ny angriber.



















