Chelsea-legenden Eddie McCreadie er død - huskes især for ét moment
Januar har været en hård måned med flere dødsfald blandt de gamle helte fra engelsk fodbolds storhedstid i Sportslørdag-æraen.
Martin Chivers, Terry Yorath og nu også Eddie McCreadie, som døde den 12. januar.
Edward Graham McCreadie var en benhård og kompromisløs venstre back, der blev født i Glasgow i 1940. Via East Stirlingshire kom Eddie til Chelsea i 1962, og fandt ind i et sandt tæskehold af en defensiv, der også talte folk som Ron ”Chopper” Harris og nyligt afdøde Marvin Hinton.
Man skal dog ikke tage fejl af McCreadies fodboldmæssige kompetencer. Han var hurtig og konstruktiv, og han var i besiddelse af en glimrende sparketeknik. I Liga Cup finalen i 1965 mod Leicester City scorede Eddie Chelseas sejrsmål til 3-2 på et solomål, hvor han spurtede 80 meter op gennem banen og bankede bolden ind bag Gordon Banks.
Tommy Docherty formede et stærkt og slagkraftigt Chelseamandskab, der talte spillere som landsholdsmålmanden Peter Bonetti, midtbaneregissøren Alan Hudson, den sprælske venstre wing Peter Houseman (der døde tragisk i en bilulykke sammen med sin hustru i 1977) og ikke mindst den tårnhøje centerforward Peter ”Ossie” Osgood.
Da Docherty blev skotsk landsholdsmanager overtog Dave Sexton på kompetent vis.
Recepten var simpel og effektiv. Fløjspillet med teknikerne Charlie Cooke (eller Keith Weller) og Peter Houseman skulle kreere en masse indlæg, som primært Osgood skulle omsætte til chancer og mål.
Omdiskuteret episode fandt sted længe før VAR
The Blues vandt FA Cuppen i 1969-70 med en finalesejr på 2-1 over Don Revies Leeds United. Det blev et episk slag over to ”forbudt for børn” kampe, der er gået over i historiebøgerne blandt de hårdeste og tætteste pokalfinaleopgør nogensinde. I omkampen på Old Trafford havde Eddie McCreadie nær halshugget Billy Bremner med et vanvittigt, flyvende kung fu spark til nakken. Dommeren mente imidlertid, at der var bold imellem, og lod spillet gå videre…
Året efter gik Chelsea hele vejen i Europa Cup turneringen for pokalvindere og besejrede Real Madrid over to spændingsmættede opgør i Piræus.
Også på det skotske landshold var Eddie McCreadie højt værdsat. Han opnåede 23 landskampe, bl.a. i Skotlands berømte 3-2-sejr på Wembley i 1967 over de daværende engelske verdensmestre.
Artiklen fortsætter under billederne.
Efter 410 kampe for Chelsea stoppede McCreadie i 1973 med en ondartet akillesseneskade. Han blev indrulleret i trænerstaben på Stamford Bridge og fik managerjobbet i 1975. På det tidspunkt var de glade dage på The Bridge ovre. Interne problemer, disciplinære skærmydsler og økonomisk krise splittede det ellers så succesrige mandskab, og Chelsea rykkede ned i 2. division. Den skotske fighter satte ind med en større udskiftning og fornyelse, og udnævnte den kun 18-årige Ray Wilkins til anfører. Således revitaliseret vendte klubben tilbage til the top flight allerede i første forsøg.
Desværre ragede McCreadie uklar med Chelseas formand, Brian Mears, og sagde sit job op i vrede. I stedet fik han job som coach i USA og bosatte sig i Tennessee.
Han blev 85 år. Æret være Eddies minde.
