Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool vil udnytte 'vanvittig fejl' af Real Madrid

Af Alexander Walther Petersen
15.01.2026 Kl. 13:03

Liverpool forbereder sig på at blive aktive på januar­markedet, hvor en alvorlig defensiv krise har tvunget de haltende engelske mestre til handling.

Skader har svækket bagkæden markant, hvor korsbåndsskadede Giovanni Leoni er ude i længere tid, mens usikkerheden omkring Ibrahima Konatés fremtid skaber yderligere bekymring.

Klubben fra Merseyside har længe haft Crystal Palaces Marc Guéhi på radaren, men massiv interesse fra rivaler gør en aftale vanskelig. De seneste rygter indikerer, at englænderen har været i dialog med en klub fra en anden liga.

Derfor har The Reds nu sat alle sejl ind for at hente en vaskeægte profil til klubben.

Ifølge flere internationale medier skulle der være løbende dialog med Borussia Dortmund om Nico Schlotterbeck. Den 25-årige tyske landsholdsstopper ses som en realistisk løsning.

Interessen indikerer, at Liverpool er klar til at investere tungt for at stabilisere defensiven, hvor Schlotterbeck kan blive en nøglefigur ved siden af Virgil van Dijk.

Husk at følg vores Transfer Live, hvor vi dækker de største transferhistorier minutiøst. Her får du det komplette overblik over de seneste transfers og rygter fra de ind- og udland.

Liverpool intensiverer interesse

Ifølge TEAMtalk er Arne Slot og kompagni lige nu i førertrøjen til at lande en aftale med Dortmund-spilleren, der tidligere har været et emne i Real Madrid.

Den spanske kongeklub, der kan være på vej til at ansætte ikoniske Jürgen Klopp, skulle dog have droppet interessen. Det kaldes desuden for en ‘vanvittig fejl’ af mediet.

Schlotterbeck er udset til at være den direkte afløser for Ibrahima Konaté, der ifølge de seneste meldinger er på vej ud af Bill Shanklys berømte porte på Anfield.

Franskmanden har kontraktudløb denne sommer, mens stopperen tidligere har afvist op til flere tilbud om forlængelse.

Andetsteds forlyder det, at Crystal Palace-kaptajnen Marc Guéhi har været i et tophemmeligt møde med en storklub, der ikke er fra Premier League. Læs mere.

Jürgen Klopp til Real Madrid: Kongeklubben træffer stor beslutning.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce