Chokmelding: Danmark kan droppe VM – selv med billet i hånden
Der venter to vigtige kampe for Danmark, der fortsat jagter slutrundebilletten til VM denne sommer i USA, Canada og Mexico.
Her skal Brian Riemers tropper i aktion mod Nordmakedonien i Parken på Østerbro, mens en eventuel finale i playoff-sammenhæng bliver spillet på udebane mod enten Irland eller Tjekkiet.
Disse kampe finder sted i marts.
I mellemtiden har Donald Trump og USA travlt med at overtage Grønland, hvilket er én af de mange handlinger, som den omdiskuterede amerikanske præsident får hug for.
Derfor er der en vigtig beslutning at træffe for DBU, der med en kvalifikation in mente, skal sende en delegation til Nordamerika til sommer – eller skal de?
I et facebookopslag stiller Jes Dorph-Petersen nu spørgsmålstegn ved den danske deltagelse denne sommer, hvis og såfremt kvalifikationen kommer i hus.
Klar holdning til Danmark og DBU
– Allerede nu bør både DBU og Folketinget derfor melde ud, om Danmark skal sende sit sportslige flagskib afsted til en kæmpestor begivenhed, hvor hovedpersonen og værten er en statsleder, der åbenlyst truer med at overtage en del af vores rigsfællesskab. Og hvor sport og politik endegyldigt er smeltet sammen.
– Det bliver vi simpelthen nødt til at tage stilling til. Scenariet er åbenlyst: deltager Danmark, støtter vi Trumps og Infantinos rædselsfulde iscenesættelse af et grotesk fordrejet og forløjet verdensbillede.
Ifølge den tidligere topjournalist på TV2 er det ikke nok, at lade problemet sive. Der skal kommunikeres en klar holdning ud til offentligheden.
– Vi bliver nødt til tydeligt at markere vores holdning som nation.
– For som DBU ynder at understrege: Fodbold er en del af noget større. Og denne gang er det næppe nok med en sort kamptrøje eller en diminutiv protest skrevet på et armbind, som landsholdet alligevel lader ligge i omklædningsrummet, afslutter Dorph-Petersen således.
Nu forlyder det, at Xabi Alonso, der blev fyret tidligere på ugen i Real Madrid, skal til Liverpool. Læs mere.
Thomas Frank snød United: Nu er Casemiro-afløseren fundet.


















