BREAKING: Andreas Skov Olsen skifter til storklub
Den danske landsholdsspiller Andreas Skov Olsen forlader Wolfsburg i dette transfervindue for at forsøge lykken et andet sted.
Sådan lyder meldingen fra Tipsbladet, der kan rapportere, at der er indgået en lejeaftale mellem Wolfsburg og den skotske storklub Rangers FC.
Aftalen indeholder også en købsoption, hvorfor Rangers FC kan købe kantspilleren fri af kontrakten med Bundesliga-klubben, hvor han kun har tilbragt et års tid.
Sidste år i januar skiftede han til Wolfsburg fra Club Brügge, men skiftet har ikke været den store succes, og han har haft svært ved at bide sig fast på holdet i Tyskland.
Artiklen fortsætter under videoen
Får dansk holdkammerat i Rangers
Nu skal han så i stedet til Skotland for at spille sæsonen færdig, og han kan nu gennemføre sit lægetjek og underskrive kontrakten med storklubben, der er med i mesterskabskampen sammen med Celtic og Hearts lige nu.
Rangers FC har også netop hentet en anden dansker til klubben i form af den tidligere FC Nordsjælland- og Lyngby-spiller Tochi Chukwuani.
Glasgow-klubben har også en forhistorie med danske spillere, og Peter Løvenkrands og Brian Laudrup er blandt de danskere, som har opnået størst succes i klubben for efterhånden mange år siden.
Mere fast spilletid til Andreas Skov Olsen kan også gavne hans muligheder for at få mere spilletid på landsholdet.



















