BREAKING: Xabi Alonso forlader Real Madrid
Real Madrid måtte se sig besejret af FC Barcelona i den spanske Super Cup-finale, men trods nederlaget og de seneste måneders krise, er dommen over Xabi Alonso nu faldet.
Det var ment som kroningen af den nye konge i Madrid. Da Xabi Alonso overtog trænersædet fra Carlo Ancelotti i sommeren 2025, var forventningerne astronomiske. Men virkeligheden i kongeklubben har vist sig at være brutal. Efter et efterår præget af formdyk og taktisk søgen, var finalen mod Barcelona udråbt som den ultimative eksamen.
Forud for Super Cuppen havde Alonso været under massiv beskydning. En periode i slutningen af 2025 udstillede sprækker i det ellers uovervindelige Real Madrid-maskineri.
I en periode fra november til december endte udfaldet således med sølle to sejre i otte kampe.
Den spanske sportspresse har derfor været nådesløs, og rygterne om en fyreseddel har floreret dagligt, og Fabrizio Romano slog før finalen fast: “Denne kamp kan definere Alonsos fremtid.”
Og nu skriver selvsamme Romano, at Alonso har forladt klubben.



















