Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kæmpe Mikael Uhre-bombe

Af Morten Jørgensen
08.01.2026 Kl. 10:48

Den tidligere Brøndby- og Sønderjyske-angriber Mikael Uhre er på vej tilbage til den danske Superliga, hvor to klubber kæmper om ham.

Sådan lyder meldingen torsdag formiddag fra Tipsbladet-journalisten Farzam Abolhosseini.

Historien går på, at de to topklubber i Superligaen, AGF og FC Midtjylland, kæmper en hård kamp om at hente angriberen i dette transfervindue.

Begge klubber har tilbudt den tidligere Superliga-topscorer en længerevarende kontrakt, men han har også tilbud fra MLS og klubber i Europa. Det trækker dog op til, at han vender retur til dansk fodbold, lyder det samtidig også i en artikel hos Tipsbladet.

Tidligere topscorer i Superligaen

Han har tidligere været topscorer i den bedste danske række, og i de seneste år har han spillet i MLS, hvor han også har scoret pænt med mål for Philadelphia Union.

Ved årsskiftet udløb hans kontrakt dog i USA, og derfor står han lige nu uden en kontrakt, hvilket betyder, at han kan hentes uden, at der skal slippes en transfersum. 

AGF er på udkig efter en afløser for Patrick Mortensen, som er kommet godt op i alderen, mens FC Midtjylland må klare sig uden Franculino det kommende stykke tid på grund af en skade.

Transfervinduet er åbent, og du kan følge med i Transfer Live, hvor vi dækker rygter og bekræftede handler minutiøst gennem hele måneden.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce