Alle taler om Florian Wirtz: Her er den vilde statistik
Florian Wirtz fik endelig brudt sin måltørke i Premier League.
Den tyske offensivspiller, der blev hentet til Liverpool for godt og vel en milliard kroner, scorede lørdag sit første ligamål.
Det skete efter 16 kampe uden scoring, hvor udbyttet ellers kun havde været tre assists i Champions League og Community Shield-sammenhæng.
Præstationerne har ikke levet op til forventningerne undervejs, men mod Wolverhampton på Anfield fik han hul på bylden kort før pausen, da han gjorde det til 2-0. Inden da havde Ryan Gravenberch sendt The Reds i front på et kontrolleret langsskudsmål.
Wolves, der nu har sat negativ rekord for den dårligste pointhøst i Premier League til dato, kom tilbage i opgøret med en reducering i anden halvleg, men forestillingen på Merseyside sluttede 2-1.
Dermed har Arne Slots mandskab nu vundet fire i træk, mens de er ubesejret i deres seneste syv kampe fordelt over alle turneringer. Det sender klubben op på en foreløbig fjerdeplads, hvor der fortsat er 10 point op til Arsenal.
Artiklen fortsætter efter videoen, hvor du kan høre mere om den oplagte afløser for Mohamed Salah.
Florian Wirtz leverede varen
Midtbanekreatøren spillede generelt en god kamp for de forsvarende engelske mestre, hvor han havde stor succes med mange af sine aktioner.
Ifølge TNT Sports så de således ud:
Florian Wirtz’ MOTM-præstation mod Wolves:
1 mål ⚽️
Flest driblinger i kampen (7) ✨
Flest skabte chancer i kampen (3) 🪄
Flest vundne dueller i kampen ⚔️
9,0 i karakter 🌟
Liverpool tørner sammen med Leeds 1. januar, hvor den tyske landsholdsspiller får mulighed for at fortsætte de positive takter.
Thomas Frank og Tottenham møder Crystal Palace på Selhurst Park i aften, der ifølge flere engelske medier bliver defineret som en skæbnekamp for den pressede danske cheftræner. Inden opgøret har Frank leveret en markant udmelding. Læs mere.
Julebombe: Stjerne skifter til Liverpool på én betingelse.

















