Otte FC Midtjylland-stjerner i januar-exit?
FC Midtjylland går ind i transfervinduet denne januar med et klart blik rettet mod markedet – og med hele otte spillere, der realistisk kan forlade klubben i den kommende måned.
Nogle er eftertragtede salgsobjekter med interesse fra udlandet, mens to profiler står i en mere uafklaret situation på grund af kontraktudløb.
Øverst på ønskelisterne rundt omkring i Europa står Dario Osorio. Den chilenske offensivspiller har slået sit navn fast i både Superligaen og internationalt, og FCM ved, at interessen er massiv.
Til gengæld skal der angiveligt et stort beløb på bordet, hvis Mike Tullberg og kompagni skal vinke farvel til dribleren, der i sin tid blev hentet som erstatning for Gustav Isaksen. Den danske kantspiller endte desuden i en skurkerolle for Lazio lørdag aften.
Aral Simsir er et andet varmt navn. Kantspilleren har haft sit gennembrud, er blevet tyrkisk landsholdsspiller og topper assistlisten i Superligaen. Flere udenlandske klubber følger ham tæt, og et bud kan blive svært at afvise.
I forsvaret har Ousmane Diao udviklet sig til en nøglespiller. Den unge midtstopper forbindes med Club Brugge, og et eventuelt salg kan sende ham videre for et markant beløb.
Artiklen fortsætter efter videoen, hvor du kan høre mere om den oplagte afløser for Mohamed Salah.
FC Midtjylland har mange salgsemner
På midtbanen peger pilen mod Dani Silva, der aldrig for alvor har fundet fodfæste i Herning. Et vinterexit kan blive den mest oplagte løsning.
Samtidig har Mikel Gogorza spillet sig ind i rampelyset. Den unge kantspiller, der har en fortid i F.C. København, har imponeret, og udenlandske klubber lurer på den teknisk begavede spiller med baskiske rødder.
Også den sydkoreanske forsvarsspiller Lee Han-beom er kommet på radaren, særligt i Bundesligaen, hvor hans fysik og duelstyrke vurderes højt.
Dertil kommer de to kontraktusikre profiler. Det drejer sig om Paulinho og Kevin Mbabu. Begge nærmer sig udløb, og selv om FC Midtjylland gerne vil forlænge med de rutinerede spillere, er deres fremtid fortsat åben.
Samlet set venter et vintervindue, hvor FC Midtjylland både kan realisere store handler og tage svære beslutninger om truppens fremtid.
Franculino Djú er også et varmt salgsobjekt, men Ulvene har meldt ud, at angriberen først bliver solgt til sommer. Læs mere.
Julebombe: Stjerne skifter til Liverpool på én betingelse.

















