Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Vanvittig udmelding om Andreas Christensen

Af Alexander Walther Petersen
25.12.2025 Kl. 09:20

Thomas Gravesen forholder sig nu åbent bekymret til Andreas Christensen, der går en ekstrem usikker fremtid i møde.

Det sker efter endnu et alvorligt tilbageslag i FC Barcelona.

Den danske forsvarsstjerne befinder sig igen i modvind, og perspektiverne har næppe været mørkere.

‘AC’ har i længere tid kæmpet for kontinuitet under Hansi Flick, hvor spilletiden har været sporadisk. Alligevel viste han i Copa del Rey, at niveauet stadig er der.

MEd en sjælden startplads mod Guadalajara blev han afgørende med et hovedstødsmål, der kortvarigt gav håb om et vendepunkt – både sportsligt og kontraktmæssigt, da aftalen med Barcelona udløber næste sommer.

Kort efter ramte virkeligheden brutalt.

Andreas Christensen i nye problemer

En knæskade med delvis overrivning af korsbåndet truer nu med at definere resten af karrieren. Klubben satser på genoptræning uden operation, men usikkerheden er enorm, og månederne frem bliver afgørende.

Thomas Gravesen lægger ikke skjul på sin frygt i et interview med Viaplay Sport News.

– Det er en trist, trist, trist nyhed, der er kommet ud fra Barcelona.

– Det må være én af de mest uheldige spillere, vi har stiftet bekendtskab med, og i vores egen lille andedam er det et frygteligt scenarie at skulle undvære ham, for han er klart den bedste forsvarsspiller på det danske landshold.

– Jeg kan godt se ind i et skrækscenarie, der siger, at vi har set Andreas Christensen for sidste gang på absolut øverste niveau. Jeg er bange, bange, bange for Andreas Christensens fremtid, siger Gravesen således.

Andetsteds forlyder det, at Manchester United er mulehår fra at sælge en spiller, der aldrig har slået til på Old Trafford. Nu henter en europæisk storklub ham. Læs mere lige her.

Liverpool smider bombe før jul: Forhandler med Bundesliga-stjerne.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce