Isak alvorlig skadet: Fans er rasende
Liverpool-stjernen Alexander Isak er blevet alvorligt skadet, og det har fået diverse fans til at rase over én særlig situation.
Svenskeren blev nemlig skadet – ifølge The Athletic er der tale om et muligt benbrud – da han scorede i weekendens kamp mod Tottenham.
I forbindelse med scoringen blev han tacklet hårdt af Tottenhams hollandske forsvarsspiller Micky van de Ven.
Nu er der stor opstandelse med Spurs-stopperens tackling på sociale medier fra fodboldfans, mens Jan Mølby samtidig vækker opsigt med en ny udtalelse.
Fans raser over farlig tackling
– Enhver normal indbygger ville blive sendt i fængsel for at overfalde nogen sådan der. Van de Ven blev ikke engang udvist, og han vil ikke få en bøde. Sikke en farce, skriver en bruger på det sociale medie X.
– Isak scorede, så der blev ikke gjort et stort nummer ud af det, men van de Ven skulle have været udvist for dette. Skrækkelig tackling, skriver en anden bruger.
– Van de Vens tackling på Isak var en grim en. Han har løftet fødderne fra jorden, kommer flyvende ind og sakser Isaks standben. Det bliver ignoreret, fordi der bliver scoret, men det burde det ikke. Hvis Isak ikke scorer, er det et straffespark og et rødt kort, skriver en tredje bruger på mediet.
















