Forlod FCM for et år siden: Nu kan stjerne skifte til FCK
FCK er klar til at agere i vinterens transfervindue.
Den danske hovedstadsklub leder angiveligt efter en angriber og en midtbanespiller.
I den forreste linje har Jacob Neestrup og kompagni haft glæde af purunge Viktor Dadason, der forleden blev rykket permanent op i førsteholdstruppen.
Derudover råder de over Youssoufa Moukoko, der blev hentet dyrt i Dortmund i sommer, men spilleren med det tyske pas har endnu sit helt store gennembrud til gode.
Andreas Cornelius har været været ramt af den del skader, mens spydspidsen med den store europæiske erfaring er fyldt 32 år. Derfor skulle en ny angriber være i kikkerten.
I samme moment rammer et vildt transferrygte nu de danske medier.
Fra FCM til FCK?
Ifølge transferjournalisten André Hernan arbejder de forsvarende danske mestre på en opsigtsvækkende transfer.
Det drejer sig om 26-årige Emiliano Martinez, der kan være på vej tilbage til dansk fodbold blot et år efter sit farvel til FC Midtjylland.
Den uruguayanske midtbaneslider, der nu tørner ud for Palmeiras, er ifølge den brasilianske journalist kommet på radaren i FCK.
Der er endnu ikke sket konkrete fremskridt, men interessen indikerer, at sportsdirektøren Sune Smith Nielsen sonderer markedet efter en ny midtbaneforstærkning.
Særligt efter afskeden med Lukas Lerager giver det mening. Den danske midtbanemotor har desuden fundet en ny arbejdsgiver allerede.
Et hemmeligt møde er blevet afholdt i Liverpool, hvor sportsdirektøren Richard Hughes skulle have landet en stjernehandel. Læs mere.
BREAKING: Ansætter ny landstræner før Danmarks mulige VM-skæbnekamp.


















