Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Manchester United snydt for stjerne: Skifter til AGF

Af Emil Plovgaard
10.12.2025 Kl. 16:15

AGF har landet to nye ugandiske stortalenter, som vi også kunne fortælle om i går, og især aftalen med James Bogere er en markant transfersejr for aarhusianerne.

AGF frem for Manchester United

Den 17-årige angriber har været jagtet af flere europæiske storklubber, heriblandt Ajax, Genk, Brentford, Brighton og Manchester United, men AGF trak til sidst det længste strå.

Bogere og forsvarsspilleren Hamuza Sengooba tilknyttes AGF’s U19-hold fra januar og kommer via samarbejdet med akademiet El Cambio, som klubben har en langsigtet talentstrategi med.

James Bogere regnes som et af de største talenter i Østafrika. Ved U17-VM i november scorede han to mål mod Canada og Frankrig, og han er samtidig blevet udtaget til Ugandas A-landshold til African Cup of Nations, der begynder 21. december.

Ifølge TV 2 Sport var Ajax interesseret helt frem til, at AGF lukkede aftalen.

Kæmpede forgæves til det sidste

De to talenter har haft deres kontrakter på plads i noget tid, men især Bogere var eftertragtet af topklubber til allersidste øjeblik.

AGF har endnu ikke meldt noget ud om længden på aftalerne.

Det er samtidig kommet frem, at Danmark får en nem vej til EM. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce