AGF-fans raser efter FCK-nederlag
AGF formåede søndag eftermiddag at vinde 2-0 hjemme mod FCK i Superligaen, men det var ikke det, der fyldte efter kampen.
Aarhusianerne bevarede dermed førstepladsen i Superligaen og fik lavet et hul ned til de forsvarende mestre på ni point.
På trods af den ganske sikre sejr på 2-0, var det dog en dommerkendelse i anden halvleg, der har fået hjemmeholdets fans til at udtrykke utilfredshed.
Sydafrikanske Gift Links blev nedlagt i straffesparksfeltet, men dommerens fløjte forblev tavs, og VAR-dommeren mente heller, der var grund til at se situationen igennem.
Du kan selv vurdere, hvad du tænker om situationen i videoen øverst i artiklen. Hos AGF-fansene og andre fodboldfans var der dog ingen tvivl.
Rasende AGF-fans efter FCK-sejr
– Et GIGANTISK straffe, der var blevet dømt 10/10 gange i Parken. Så forudsigeligt, skriver en bruger på det sociale medie X.
– Fuck hvor er det sygeligt dommerarbejde det der, skriver en anden.
– Gift Links nedlægges på fedtkanten, og det ligner et straffe, men dommeren dømmer intet, lyder det fra en tredje.
– Det er direkte sindssygt at vi fik straffespark mod FCM, men at AGF ikke gør her, skriver Torben Quitzau, som holder med Sønderjyske.



















