Dansker tæt på at forlade Premier League
Eintracht Frankfurt ventes at indlede forhandlinger med Newcastle om danske William Osula som følge af skaden til angriberen Jonathan Burkardt.
Sådan lyder meldingen nu fra den store tyske avis BILD.
Ifølge avisens oplysninger er danske Osula øverst på ønskelisten hos Eintracht Frankfurt forud for januars transfervindue.
Avisen skriver, at Eintracht Frankfurt i det hele taget er i gang med at ruste sig til et begivenhedsrigt transfervindue til vinter. Truppen har brug for forandringer, og sportsdirektør Markus Krösche ventes at få travlt.
Det var ellers planen, at Osula skulle være skiftet til det tyske i sommerens transfervindue. Newcastles ejere blokerede dog et skifte sent i transfervindue som følge af uvisheden omkring Alexander Isak, der til syvende og sidst landede et skifte til Liverpool i en britisk rekordhandel.
BILD skriver, at William Osula fortsat er opsat på at tilslutte sig Eintracht Frankfurt, og det er rent faktisk også den eneste klub, han ønsker at skifte til. Det er også noget, der bekræftes af Newcastle.
Eintracht Frankfurt har holdt fast i den tætte kontakt med spillerens repræsentanter, men der har ikke været direkte forhandlinger med Newcastle siden september. Det ændrer sig dog snart, skriver avisen.

En handel til omtrent 187 millioner kroner ventes at blive en realitet, selvom Eintracht Frankfurt har holdt fast i, at man ønsker en lejeaftale med købsoption. Newcastle har dog insisteret på et direkte salg.
Som følge af Osulas vedholdenhed antages det dog også, at en permanent transfer med stor sandsynlighed kan blive en realitet.
I denne sæson er det blevet til tre scoringer og et oplæg i 14 kampe for William Osula på tværs af samtlige turneringer, viser data fra Transfermarkt.
I samme ombæring er det nu kommet frem, at Cristiano Ronaldo er gået ind i en ny sportsgren. Læs mere her.



















