Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kæmpe ændring: Premier League indfører nye regler

Af Morten Jørgensen
22.11.2025 Kl. 10:57

Fra den kommende sæson er der blevet indført nye regler i Premier League, som klubberne i den grad vil kunne mærke. 

Det er BBC, der kan fortælle, at klubberne fredag stemte om et nyt økonomisk regelsæt, og det blev kun lige akkurat stemt igennem. 

Mediet rapporterer, at klubberne mødtes i London for at stemme om tre mulige måder, hvorpå det nuværende økonomiske system skulle erstattes. 

14 ud af de 20 klubber stemte for, mens seks klubber stemte imod. Det er det absolutte minimum antal stemmer for, at noget kan vedtages i Premier League. 

Hvad betyder de nye regler?

Fra 2026/27-sæsonen må trupudgifterne maksimalt løbe op i 85 procent af klubbens omsætning. For klubber i europæiske turneringer skal man dog leve op til UEFAs krav, som lyder på 70 procent af omsætningen. 

Trupudgifter dækker over spiller- og trænerlønninger, transferudgifter og agenthonorarer. 

Samtidig har de nye regler sat en stopper for det smuthul, som Chelsea blandt andre har udnyttet, som går ud på at sælge aktiver som hoteller og kvindehold. 

Fremover vil det ikke længere blive tilladt for klubberne i Premier League, som skal leve op til reglerne – ellers risikerer de en straf, der kan være alt fra en bøde til pointstraf. 

Danmark kan få skrækpulje til VM-slutrunden 2026.

Seneste nyt

Annonce
Annonce