Skæbne-lodtrækning i vente: Dem kan Danmark møde
Danmark led et markant kollaps i Glasgow, hvor VM-drømmen brast efter et 4-2-nederlag til Skotland trods mål af Rasmus Højlund og Patrick Dorgu.
Nederlaget betyder, at Danmark nu må jagte VM-billetten via playoff, hvor modstanderen findes torsdag.
Landstræner Brian Riemer tog efter kampen det fulde ansvar og kaldte præstationen “dybt skuffende”, især fordi Danmark selv satte det hele over styr med afgørende fejl.
Han fastholder dog, at holdet skal til VM og nu må rejse sig efter både fadæsen mod Skotland og det skuffende 2-2-opgør mod Belarus.
Herunder kan du blive klogere på, hvem de danske landsholdsdrenge kan møde i playoff-runden til marts næste år.
Danmark har kniven for struben
Torsdag afgøres Danmarks vej mod VM, når der trækkes lod til playoff blandt 16 nationer.
Seedningen baseres på den opdaterede FIFA-verdensrangliste, og Danmark står til at lande i pot 1.
Det giver både hjemmebanefordel i semifinalen og en modstander fra pot 4: Rumænien, Sverige, Nordirland eller Nordmakedonien.
Nations League-holdene placeres automatisk i pot 4, mens de øvrige playoff-deltagere fordeles efter ranglisten ifølge DBU.
Blandt de øvrige toere, der deltager i playoff, finder man bl.a. Italien, Ukraine, Tyrkiet, Polen og Wales. Den endelige seedning bekræftes onsdag.
Efter Danmarks nederlag til Skotland er der én spiller, der får karakteren 1 ud af 10. Læs den hårde bedømmelse lige her.
PLBOLD’s karakterer: Danskere dumper på stribe


















