Jon Dahl afviser vildt comeback
Det er nu officielt, at Jon Dahl Tomasson har takket nej til at lave et meget opsigtsvækkende comeback på trænerbænken.
Landsholdslegenden blev fyret som svensk landstræner for ganske kort tid siden efter en skuffende tid i spidsen for Viktor Gyökeres, Alexander Isak og de øvrige spillere i blåt og gult.
Der skulle dog ikke gå særlig lang tid, inden han fik muligheden for at vende retur til trænergerningen.
I løbet af de seneste dage har der været massive rygter om, at danskerklubben Norwich havde et godt øje til Jon Dahl Tomasson.
Jon Dahl Tomasson siger nej
Mandag aften kunne Bold så fortælle, at danskeren også havde fået tilbuddet om at overtage trænerposten i Championship-klubben, der dog også havde fået en afvisning.
Kort efter kunne Lars Hendel, der er personlig rådgiver for Jon Dahl Tomasson, så også skrive, at det var officielt.
På nuværende tidspunkt er Norwich næstsidst i den The Championship, og det har tilsyneladende ikke været et job, som danskeren har været interesseret i.
Han har tidligere stået i spidsen for en anden Championship-klub i form af Blackburn.
Et opsigtsvækkende comeback til den næstbedste engelske fodboldrække bliver det altså ikke til lige nu.


















