Andreas Christensen siger 'ja' til dansk klub
Hvad skal der ske med Andreas Christensen, der endnu ikke har forlænget sin kontrakt med FC Barcelona?
Den danske landsholdsspiller, der med stor sandsynlighed kommer i aktion, når Belarus og Skotland venter i de næstkommende landskampe, går derfor fortsat en uvis fremtid i møde på klubplan.
Da den høje dansker fyldte 16 år foretog han som bekendt skiftet til Chelsea tilbage i 2012, hvorefter karrieren i den grad tog fart.
Nu er den for en stund gået en smule i stå, da spilletiden i Barcelona har været begrænset grundet skader.
I et interview med Tipsbladet har den pasningsstærke stopper sat nogle ord på situationen, hvor han i samme moment ikke afviser en retur til Brøndby IF, hvor han tilbragte mange år på ungdomsplan.
Andreas Christensen tilbage i gult og blåt?
– Jeg føler stadig, at jeg har noget at give på et meget højt niveau, at jeg har noget kompetitivt at give. Når man er så gammel… det kommer meget an på, hvor man er, føler jeg, så det er svært at sige, indleder han og fortsætter:
– I den ideelle verden kunne jeg godt se det ske (et sidste udlandseventyr, red.). Men hvis det ikke sker, så vil det ikke være noget, jeg vil være sur og trist over.
Slutteligt bliver den skadesplagede forsvarsprofil adspurgt, hvilken dansk klub, der trækker den største interesse.
Her indrømmer “AC”, at Vestegnsklubben ligger til højrebenet.
– I den ideelle verden (vil jeg til Brøndby, red.), ja, lyder det således fra danskeren.
Andreas Christensen har kontraktudløb med Blaugrana til næste sommer, mens der i længere tid har været skriverier om, at klubber fra Saudi-Arabien og Premier League følger hans situation tæt.
Nu er det kommet frem, at Jürgen Klopp bliver advaret om, at vende tilbage til Liverpool. Læs mere.
Så sker det: Franculino Djú skifter klub.



















