Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Thomas Frank slagtes af ekspert

Af Morten Jørgensen
08.11.2025 Kl. 21:22

Thomas Frank har fået massiv kritik for sin måde at sætte Tottenham op til kamp på for nylig af Jamie Carragher. 

I sidste weekend tabte The Lilywhites rivalopgøret mod Chelsea med 1-0. I sig selv ikke nogen katastrofe, men det var måden, hvorpå nederlaget skete på til gengæld. 

I hele opgøret havde Tottenham blot tre afslutninger, og Thomas Frank kunne fra sidelinjen se, hvordan hovedstadsklubben intet havde at byde ind med. 

Jamie Carragher kritiserer Thomas Frank

Efterfølgende var Sky Sports-ekspert Jamie Carragher ude med riven efter danskerens mandskab. 

– Det var som at se et League Two-hold møde et Premier League-mandskab i FA Cuppen, sagde Jamie Carragher i studiet hos Sky Sports

– Når man ser på statistikkerne, var der en stor kontrast med bolden, og det er den største udfordring for enhver manager, der tager springet fra en klub i den nederste halvdel Premier League til en af de store klubber.

I denne sæson har Tottenham haft store udfordringer med at levere resultater i klubbens hjemmekampe. 

I de første seks hjemmekampe er det således blot blevet til seks point, og det er kun Wolverhampton og Nottingham Forest, der har samlet færre point på eget græs. 

Til gengæld er The Lilywhites aktuelt det bedste udehold i Premier League i denne sæson. 

Den tidligere danske landsholdsspiller Lucas Andersen er desuden på vej til at skifte klub.

Seneste nyt

Annonce
Annonce