Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Thomas Frank mangler ni stjerner mod F.C. København

Af Alexander Walther Petersen
04.11.2025 Kl. 07:14

Thomas Frank og Tottenham er løbet ind i et væld af skader i denne sæson.

Alligevel ser det overvejende fornuftigt ud for The Lilywhites, der indtager femtepladsen i Premier League efter 10 spillerunder.

I weekenden blev det dog til et nederlag mod eget græstæppe, da Chelsea kom, så og sejrede med 1-0.

Her var der særligt én situation efter kampen, der stjal opmærksomheden.

Nu venter et spændende opgør mod F.C. København, hvor Spurs må se bort fra mange profiler.

Hovedpine til Thomas Frank

Ifølge Sports Mole kommer Thomas Frank og kompagni til at undvære hele ni spillere mod F.C. København, der gæster det nordlige London tirsdag aften i fjerde spillerunde af Champions League.

Det vedrører Lucas Bergvall, Archie Gray, Ben Davies, Yves Bissouma, Koto Takai, Radu Dragusin, Dejan Kulusevski, James Maddison og Dominic Solanke.

Tottenham er fortsat ubesejret i den fineste europæiske turnering, hvor det er blevet til fem point efter tre kampe.

Anderledes ser det ud for Jacob Neestrups tropper, der blot har hentet ét point mod Bayer Leverkusen, der har Kasper Hjulmand på sidelinjen.

Derudover er det blevet til nederlag mod henholdsvis Qarabag og senest Dortmund, der vandt med 4-2 i Parken. Derfor er Løverne pisket til at skaffe point på en meget svær udebane tirsdag aften.

Kampen mellem Tottenham og FCK starter klokken 21.00. Følg med på TV3+.

Nu er der røde alarmer hos Christian Eriksen i Wolfsburg, hvor en fyring er på vej. Læs mere.

Efter exit-rygter: Vinicius Júnior skriver under med storklub.

Annonce
Annonce

Mikkel Damsgaard går viralt

Af Alexander Walther Petersen
05.11.2025 Kl. 08:05

Mikkel Damsgaard og Brentford kom ned på jorden igen denne weekend, da Crystal Palace vandt med 2-0 i Premier League-sammenhæng.

Dermed blev det ikke til fire sejre på stribe, hvis vi tæller Carabao Cuppen med.

Her vandt The Bees således med 5-0 over Grimsby fra den fjerdebedste engelske række, hvor Mathias Jensen spillede en storkamp.

Før sejren over Manchester Uniteds banemænd kunne Mikkel Damsgaard og kompagni juble over, at de slog Liverpool på Gtech Community Stadium med 3-2 og i den kamp var danskeren i særdeleshed flyvende.

Derfor er Damsinho efterfølgende gået viralt for et klip på de sociale medier, hvor han var i duel med Liverpool-kaptajnen Virgil van Dijk.

Mikkel Damsgaard med vild detalje

Den tidligere FC Nordsjælland-stjerne, der leverede en mageløs assist til Kevin Schades scoring undervejs, var også i duel med den hollandske stopper.

Her vi Damsgaard ‘bodychecket’ den store forsvarsklippe, der endte med at falde på røven.

Du kan se klippet lige her.

Næste modstander for Keith Andrews tropper er hjemme i det vestlige London, hvor Newcastle kommer forbi.

Her kan Brentford forsøge at spille sig tættere på top 10 med en sejr i den bedste engelske række. I skrivende stund indtager de placeringen som nummer 12.

Nu forlyder det, at Manchester United er tæt på at handle i selveste Real Madrid, hvor en stjernespiller er i søgelyset. Læs mere.

Premier League-manager fyret – han tager over.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce