Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Thomas Frank-episode går viralt

Af Emil Plovgaard
02.11.2025 Kl. 10:23

Tottenham-lejren er i oprør, efter at to af Thomas Franks spillere tilsyneladende valgte at ignorere den danske cheftræner umiddelbart efter klubbens 1-0-nederlag til rivalerne Chelsea lørdag aften.

Episoden, der er blevet delt vidt og bredt på sociale medier, kommer efter en uge, hvor Frank og Tottenham har lidt to nederlag i træk.

På sociale medier cirkulerer en video, der viser forsvarsspillerne Djed Spence og Micky van de Ven i en bizar situation, hvor de ser ud til bevidst at undgå Thomas Frank, da danskeren nærmer sig dem på banen.

Se episoden herunder:

Episoden udspillede sig, efter at Tottenham leverede endnu en dårlig præstation hjemme mod Chelsea. Holdet tabte 1-0 efter et mål af João Pedro og var heldige med, at nederlaget ikke blev større.

Tottenham er nu nede på blot tre sejre i de seneste 19 hjemmekampe, en statistik der spænder over flere trænere og skaber stor utilfredshed blandt fansene.

Thomas Frank reagerer: Det er et mindre problem

Til trods for, at videoen antyder en intern splittelse, forsøgte Thomas Frank at nedtone episoden efter kampen.

– Jeg tror, jeg forstår, hvorfor du spørger, men det er et mindre problem, forklarede den danske cheftræner.

– Micky van de Ven og Djed Spence har præsteret godt i denne sæson, og det er bare en lille ting.

Selvom Tottenham fortsat holder fast i Premier Leagues tredjeplads, er stemningen i og omkring klubben kritisk:

Tottenham får mulighed for at rette op på skuffelserne med to vigtige kampe i den kommende uge:

Tirsdag: Champions League-opgør mod F.C. København.

Lørdag: Hjemmebanebrag mod formstærke Manchester United i Premier League.

Samtidig forlyder det, at Alexander Zorniger er tæt på en fyring. Læs mere her.

Annonce
Annonce

Bombe: Zorniger tæt på fyring

Af Emil Plovgaard
02.11.2025 Kl. 10:00

Alexander Zorniger kan tilsyneladende ikke vide sig for sikker i sit job som cheftræner for OB.

Udadtil har den fynske storklub ellers signaleret fuld opbakning til den tyske cheftræner, som overtog tjansen fra Søren Krogh.

Men bag kulissen er der altså delte meninger til den tidligere Brøndby-træner.

– Han deler vandene. Jeg har allerede hørt, at der er… Ikke at der ballade på den måde, men han deler som sagt vandene, og der er nogle, der synes, at han kan være for meget, siger Tipsbladet-korrespondent Farzam Abolhosseini i et interview med Transferguru.

På en skala fra 1-10 vurderer Abolhosseini, at Alexander Zorniger ligger på en 7’er i forhold til at være fyringstruet.

Det er særligt de store nederlag, der har fået tilliden til Alexander Zorniger til at vakle. Den fynske storklub tabte senest med hele 1-4 til Brøndby på hjemmebane. I det omvendte opgør vandt Drengene fra Vestegnen med 5-1.

Derudover har OB også fået store snittere af AGF og Vejle, som har vundet over fynboerne med henholdsvis 5-1 og 4-0.

Abolhosseini: Derfor er Zorniger i fare

– Hvis du er så markant, som Alexander Zorniger er, og så tydelig i alt, du gør, så skal du også præstere. Det går ikke, at du slår så stort et brød op, uden at du også viser det på banen. Jeg tror ikke, at Alexander Zorniger kan fortsætte i lang tid med at tabe tre-fire mål. De der nederlag gør rigtig ondt i en klub som OB, lyder det fra Abolhosseini.

Alexander Zorniger får en ny chance for at bevise sit værd, når OB søndag klokken 18 gæster FC Nordsjælland.

Forud for opgøret ligger de fynske oprykkere nummer ni, mens FC Nordsjælland er at finde på femtepladsen.

OB har ligget flest mål ind i hele Superligaen. 33 indkasserede mål er det blevet til på 13 runder. Dog har man også scoret 21 gange, og det har maskeret for den elendige defensiv.

Samtidig er det kommet frem, at Jacob Neestrup selv forlader FCK. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce