Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Jacob Neestrup forlader selv FCK

Af Emil Plovgaard
01.11.2025 Kl. 10:00

Jacob Neestrup bliver ikke fyret hos F.C. København.

Men hvis han en dag – og det sker jo nok – vinker farvel til klubben, er det sandsynligt, at den danske cheftræner selv henvender sig på sportsdirektør Sune Smith Nielsens kontor.

Sådan lyder meldingen nu fra den anerkendte Tipsbladet-journalist Farzam Abolhosseini.

– Jeg er sikker på, at den dag, Jacob Neestrup er fortid i Parken, er den dag, hvor han selv har været oppe hos Sune Smith-Nielsen og sige, “skal vi ikke sige, at det var det?” For det er han også mand nok til at indse, hvis det skulle ske, siger han til podcasten Transferguru.

– Det er ikke, fordi han er urørlig, men jeg er også sikker på, at han nok skal få det vendt. Hvis der er en mand, der kan det og er ærgerrig nok, er det jo Jacob Neestrup. Men vi kan ikke vende det blinde øje til, at de ikke klarer sig godt lige nu.

Jacob Neestrup skiftede i slutningen af 2020 cheftrænerposten ud med en tjans som assistenttræner i Viborg FF.

To år senere blev rollen vekslet til en cheftrænerpost, da Jess Thorup modtog en fyreseddel.

Jacob Neestrup har i sin tid som cheftræner i F.C. København været med til at levere to danske mesterskaber – i 2023 og 2025.

Møde om Jacob Neestrup

Klubben har ikke vundet på eget græs i tre måneder, og ifølge sportsredaktør på B.T., Lasse Vøge, er det ikke utænkeligt, at der er blevet et holdt møde angående Neestrups fremtid.

– Det vil undre mig, hvis der ikke er en eller anden form for møde med en evaluering af situationen og Neestrups job i dag, siger B.T.s sportsredaktør, Lasse Vøge.

Jacob Neestrup og kompagni får en chance for at rette op på de skuffende resultater, når FC Fredericia lørdag klokken 18 gæster Parken i Superligaen.

Inden kampen er Løverne placeret på en undervældende fjerdeplads. Ambitionerne om et mesterskab synes derfor svære at indfri.

Samtidig er det kommet frem, at stjerne stopper karrieren som 26-årig. Læs mere her.

Annonce
Annonce

– Manchester United er blevet dårligere på grund af Amorim

Af Morten Jørgensen
20.01.2025 Kl. 11:24
TRANSFER LIVE

Transfervinduet er i fuld gang, og du kan følge det døgnet rundt her på PLBOLD.DK. FØLG TRANSFERVINDUET 24/7 HER.

Manchester United tog i oktober konsekvensen af en skidt sæsonstart og fyrede Erik ten Hag. Sidenhen blev Rúben Amorim ansat, men resultaterne er ikke blevet bedre. 

Faktisk mener den tidligere stjernespiller Alan Shearer, at den engelske storklub er blevet dårligere under portugiserens ledelse. 

Alan Shearer arbejder nu som fodboldekspert, og i den forbindelse har han delt sine holdninger. Han mener blandt andet, at spillerne ikke er i stand til at spille i Amorims taktiske formation. 

Læs også: Storklub vil have Rasmus Højlund i januar

– De er faktisk dårligere nu, end de var under ten Hag på grund af, hvad cheftræneren vil med sit system. 

– De kan ikke spille på den måde, som han ønsker det. Spillerne kan bare ikke klare det, siger han til podcasten The Rest is Football.

Søndag eftermiddag tabte Manchester United for tiende gang i Premier League denne sæson, da Brighton vandt 3-1. Det var tredje sæson på stribe, at The Seagulls vandt på Old Trafford. 

Efter nederlaget var Rúben Amorim også ude i medierne og fortælle om klubbens nuværende situation. 

– Vi er måske det værste hold i Manchester Uniteds historie. Det siger jeg, fordi vi er nødt til at anerkende det og ændre det. Her har I jeres overskrifter. 

– Det er uacceptabelt at tabe så mange kampe. Det er det for alle Premier League-klubber, og forestil jer så Manchester United. 

Læs også: Thomas Frank favorit til kæmpe job

– Modstanderne er bedre end os i så mange aspekter. Jeg er her bare for at hjælpe mine spillere, men vi må forstå, at vi slår alle de dårlige rekorder.

– I de seneste ti Premier League-kampe har vi vundet to af dem. Det ved jeg. Forestil jer hvordan det er som United-fan. Forestil jer hvordan det er for mig. 

– Vi har fået en træner, der taber oftere end den tidligere. Det er jeg fuldt ud klar over, sagde Amorim. 

Manchester United er nummer 13 i Premier League-tabellen

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce