Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Chok: Stopper karrieren som 26-årig

Af Morten Jørgensen
31.10.2025 Kl. 18:41

Det er de færreste professionelle fodboldspillere, som vælger at stoppe karrieren helt frivilligt som 26-årig. 

Ikke desto mindre er det tilfældet for en nu tidligere Tottenham-spiller, der så sent som i maj var med til at vinde Europa League med sin barndomsklub. 

Engelske Alfie Whiteman nåede i løbet af sin karriere at spille én førsteholdskamp for The Lilywhites, hvor han primært har været reservemålmand. 

Da kontrakten med Tottenham udløb i sommer, havde han muligheder for at skifte til en Championship-klub, men det ønskede han ikke, fortæller han til The Athletic.

I stedet valgte han at stoppe sin professionelle karriere som 26-årig, og i stedet har han nu kastet sig over en helt ny branche. 

Stoppede karrieren: Nu er han fotograf

Kort efter han havde informeret sin agent om sin beslutning om at stoppe med at spille fodbold, var han afsted på et job for Nike med den britiske rapper Central Cee. 

Senere var han også i både Norge og Ukraine for at hjælpe en ven med at filme en dokumentar. 

– Jeg har projektidéer for fotografier og kortfilm. Planen er at lave nogle kortfilm og så forhåbentlig på et tidspunkt en længere film, fortæller Alfie Whiteman.  

Han har taget et uventet skridt og valgt at stille fodboldstøvlerne på hylden i en ung alder, men han trives med beslutningen. 

Annonce
Annonce

Jürgen Klopp spøger i Liverpool

Af Morten Jørgensen
30.10.2025 Kl. 12:01

Den tyske trænerlegende Jürgen Klopp er begyndt at spøge i kulisserne hos Liverpool, og det har han selv givet en grund til. 

Den engelske mesterklub har tabt seks af de seneste syv kampe, og Arne Slot er kommet under stort pres i de engelske medier. 

Hollænderen er bookmakernes næststørste favorit til at blive fyret som den næste træner i Premier League lige nu, og hvem skal så tage over?

Her er der flere og flere, der er begyndt at nævne Jürgen Klopp som en mulighed, og for bare et par uger siden virkede det slet ikke realistisk. 

Men nu er der sket en udvikling, der har betydet, at det måske ikke er en umulighed alligevel, og det har tyskeren selv en stor andel i.

Jürgen Klopp åbner døren for Liverpool-comeback

Han har nemlig givet et opsigtsvækkende interview til podcasten Diary of a CEO, hvor han har åbnet muligheden for at vende retur til Liverpool. 

– Jeg sagde engang, at jeg aldrig ville træne i England igen. Men hvis det er Liverpool, der ringer, så er det teoretisk set muligt, lød det fra tyskeren. 

Jürgen Klopp var i forhandlinger med Manchester United.
Foto: IMAGO

Han nåede at stå i spidsen for den engelske storklub fra 2015 til 2024, og han var blandt andet med til at vinde Champions League og Premier League. 

Samtidig fik han etableret Liverpool som et af de bedste mandskaber i engelsk og europæisk fodbold, og han vil blive husket som en af de bedste trænere i klubbens historie. 

Nu vil tiden vise, hvorvidt han ender med at lave et opsigtsvækkende comeback, hvis Arne Slot bliver afskediget. 

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce