Vilde Lars Friis trækker store overskrifter
Lars Friis kan blive ny cheftræner for svenske Malmö FF.
Spekulationerne har floreret, siden Henrik Rydström blev fyret, men valget kan falde på den danske træner Lars Friis, som senest fik en fyreseddel i tjekkiske Sparta Prag. Han skal potentielt overtage en svensk storklub i dyb krise, da Malmö FF kun ligger nummer seks i Allsvenskan.
Således kan Tipsbladet onsdag berette, at den danske cheftræner er blevet inviteret til en samtale om jobbet i den svenske storklub. Det er en melding, der bakkes op af svenske Expressen.
Henrik Rydström blev i slutningen af september fyret som cheftræner for Malmö FF, og nu er kandidaturet skåret helt ind.
Lars Friis kommer fra et job, hvor han fik en fyreseddel på baggrund af dårlige resultater. Det var i maj i år, at den 49-årige dansker efter 52 kampe fik sparket som cheftræner hos tjekkiske Sparta Prag, som siden har ansat Brian Priske, der har formået at rette op på klubben.
Malmö FF gik tidligere på året glip af Champions League-fodbold i denne sæson, da man røg ud i kvalifikationen med en syngende lussing til den danske mesterklub F.C. København.
Ironisk nok var Lars Friis cheftræner for Sparta Prag, da klubben i august 2024 slog Malmö FF ud af Champions League. Nu kan han gøre skaden god igen.
Den svenske klub indtager lige nu en stærkt utilfredsstillende sjetteplads i Allsvenskan. Klubben, der hver sæson har ambitioner om at ende som mester, måtte finde sig i, at lilleputklubben Mjällby tidligere på året kunne lade sig kåre som svenske mestre.
Foruden et kort ophold i Tjekkiet har Friis også værdifuld erfaring fra Premier League, hvor han var assistenttræner i Brentford under Thomas Frank.
Tipsbladet skriver, at man har forsøgt at få en kommentar fra Lars Friis – men uden held.
Samtidig forlyder det, at Brian Riemer har fremtiden på plads. Læs mere her.
Bombe: “Han vil væk” – Premier League-klub klar til at hente Vinicius
Chelsea holder angiveligt øje med den brasilianske superstjerne Vinicius Junior. Sådan lyder meldingen fra den anerkendte transferjournalist Graeme Bailey nu.
Det sker på baggrund af flere forlydender om, at han kan være på vej væk fra Real Madrid.
The Chelsea Chronicle fortæller, at Enzo Marescas mandskab holder øje med Vinicius Junior, som er på klubbens radar. The Blues er klar til at slå til, hvis Real Madrid-stjernen beslutter sig for at presse på for et skifte væk fra Bernabeu.
Transferjournalisten Graeme Bailey fortæller i et interview med The Chelsea Chronicle, at klubbens ejer, Todd Boehly, ville ønske at hente en generationsspiller som Vinicius, også selvom det strider imod klubbens almindelige politik om at hente unge spillere med fremtiden for øje.
Real Madrid har fortalt brasilianeren, at han bliver solgt, hvis han ikke har skrevet under på en forlængelse med klubben næste sommer. Vinicius’ nuværende kontrakt udløber i juni 2027, og klubben ønsker ikke at lade ham gå gratis.
I særdeleshed ville Boehly elske de kommercielle indtægter, der ville følge med et køb af Vinicius.
Vinicius har tidligere været vurderet til mere end 1,8 milliarder kroner, men Real Madrid må finde sig i at tage sig dårligere betalt, såfremt han går ind i det sidste kontraktår.
Ifølge Bailey er det mest sandsynlige scenarie dog fortsat, at Vinicius skriver under på en ny aftale med Real Madrid, selvom han er tydeligt utilfreds og ikke føler sig godt tilpas.
Det blev blandt andet slået fast med syv tommer søm, da den 25-årige brasilianer stormede fra banen, efter at han blev skiftet ud i søndagens El Clásico.
Vinicius med kraftigt opråb
Vinicius skulle angiveligt have sagt følgende ved den lejlighed: “Altid mig! Jeg forlader holdet! Hvis det er bedre, at jeg smutter, så smutter jeg”.
Ifølge den spanske fodboldekspert Guillem Balague, som har talt med BBC Sport, føler Vinicius ikke, at klubben gør nok for at beskytte ham mod kritik.
Den store spanske sportsavis AS hævder desuden, at brasilianeren på det kraftigste overvejer at forlade Real Madrid for at indlede et nyt kapitel i sin karriere.
Samtidig er det kommet frem, at Lucas Paqueta sælges for 509 millioner kroner. Læs mere her.


















