Tre års fravær: Nu gør han comeback i Liverpool
Liverpool står over for en afgørende kamp i morgen aften, når holdet møder Crystal Palace i fjerde runde af Carabao Cuppen.
Efter fire Premier League-nederlag i træk er pokalturneringen en vital mulighed for Arne Slot og spillerne til at genfinde selvtilliden og stoppe den negative stime.
Meldingerne går dog på, at den hollandske cheftræner ikke kommer til at stå på sidelinjen på Anfield.
Holdet fra Merseyside er under massivt pres, men en sejr over The Eagles kan være det nødvendige vendepunkt.
Det bliver dog ingenlunde en let opgave, da London-klubben med Oliver Glasner i spidsen har overtaget på The Reds.
I mellemtiden skulle der være nogle jokere i spil til opgøret i ligacuppen, hvoraf én af disse ikke har spillet en gældende kamp for klubben i tre år.
Liverpool ryster posen
Ifølge This Is Anfield, og en række andre engelske medier, kan den formsvage klub give comeback til Calvin Ramsay.
Den 22-årige skotte, der primært huserer på højreback, blev ramt af en skade kort efter skiftet til Liverpool i 2022. Sidenhen har forsvarsspilleren været på fire mindre succesfulde lejeophold.

Nu kan den Aberdeen-udviklede spiller med stor sandsynlighed få en plads i startelleveren, da Jeremie Frimpong er på skadeslisten.
Alternativt kan Ramsey komme i spil fra bænken, hvis klubben fra Beatles-byen foretrækker Conor Bradley fra start.
Joe Gomez er ligeledes i spil til at dække positionen, der har været til debat efter Trent Alexander-Arnolds exit i sommer.
Nu er det kommet frem, at Vinicius Junior har sagt, at han forlader Real Madrid. Læs mere.
Analyse: Arne Slot i problemer – Liverpool pisket til ændringer
Arne Slot og Liverpool er i frit fald.
De forsvarende mestre har tabt fire Premier League-kampe i træk for første gang siden 2021 – og det samme antal nederlag, som de led gennem hele sidste sæson.
Det har fået Liverpool-ikonet Jamie Carragher til at kalde det for en regulær krise.
Arne Slots mandskab er gledet ned på syvendepladsen, mens klubber som Bournemouth og Sunderland overraskende trækker fra i toppen sammen med Arsenal og Spurs.
Det er en uholdbar situation for en klub, der brugte i omegnen af fire milliarder kroner på transfers i sommer, men som alligevel fremstår idéforladt og ustabil til tider.
De nye investeringer har endnu ikke givet afkast.
Spillere som Jeremie Frimpong og Milos Kerkez er kommet skidt fra start.
Hollandske Frimpong kæmper for at udfylde hullet efter Trent Alexander-Arnold, mens ungarske Kerkez, der skulle være Andy Robertsons arvtager, ligner en overgearet nybegynder, der stadig mangler taktisk disciplin.
Tid til at bringe rutinen tilbage, Arne Slot
Arne Slot må erkende, at det eksperiment ikke virker – og at han har brug for rutine frem for uforløst potentiale i bagkæden.
Andy Robertson er måske ikke den hurtigste længere, men hans erfaring, lederskab og defensive forståelse gør ham uundværlig i en tid, hvor holdet skriger på stabilitet.
Kerkez skal have tid til at vokse ind i rollen – men på bænken, ikke i startopstillingen. Virgil van Dijk har rigeligt at gøre som kaptajn og bør ikke agere babysitter for en uprøvet back, der endnu ikke mestrer tempoet i Premier League.
På midtbanen og fremad i banen er der også behov for forandring. Mohamed Salah har mistet skarpheden, og Arne Slot bør turde tage konsekvensen ved at bringe Federico Chiesa fra start.
Italieneren har fart, vilje og en uforudsigelighed, som kan give Liverpool et frisk pust offensivt. Det kan blive et signal om fornyelse – og samtidig teste, om Chiesa har niveauet til at være fast mand i en klub af Liverpools kaliber.
I det centrale forsvar bør den evige vikar i form af Joe Gomez igen få en større rolle. Hans alsidighed kan blive en styrke, især hvis Arne Slot vælger at flytte ham ud på højrebacken, hvor defensiven har haltet.
Klubben fra Beatles-byen mangler pondus, fysisk styrke og hårdt arbejde – dyder, der tidligere var holdets kendetegn under Jürgen Klopp.
Tyskeren med det colgategodkendte smil praktiserede en omgang Rock&Roll-fodbold, som nogle gange virker savnet på Merseyside i øjeblikket.
Arne Slot har et formstærkt våben i offensiven
Længst fremme er Hugo Ekitiké et af de få lyspunkter.
Den unge franskmand har vist løfter om at blive et nyt angrebsvåben, og han bør være førstevalg på toppen, indtil rekordindkøbet Alexander Isak igen er i topform.
Hvis Liverpool skal redde sæsonen, må Arne Slot træde i karakter og turde skære ind til benet.
Holdet fra det vestlige England mangler kontinuitet, balance og identitet – tre nøgleord, som kun kan genetableres gennem klare valg og taktisk mod.
Næste kamp mod Crystal Palace i ligacuppen og Aston Villa i Premier League bliver essentielle styrkeprøver.
Enten markerer de starten på et comeback, eller også forstærker den indtrykket af et Liverpool-hold i krise.
BREAKING: Storklub mister deres cheftræner – nu er det officielt.
Nyhedsanalyse: Hovedpine til Arne Slot – Liverpool træffer afgørende beslutning.



















