Vinicius Junior i exit: Stiller krav til Real Madrid
Vinicius Junior løb med overskrifterne, da Real Madrid tog en vigtig 2-1 sejr hjemme mod FC Barcelona i et intenst og kontroversielt El Clásico søndag.
Brasilianeren valgte at udvandre på rasende facon, da han blev pillet ud i anden halvleg af derbyet, som Xabi Alonso og kompagni endte med at vinde.
Kylian Mbappé bragte Real Madrid foran i det 22. minut efter forarbejde fra Jude Bellingham.
Kort før pausen udlignede Fermín López for Barcelona. Assisten kom fra Manchester United-lejesvenden i form af Marcus Rashford.
Den spanske kongeklub svarede dog hurtigt igen, da Bellingham scorede til 2-1 i det 43. minut.
Anden halvleg bød på drama, hvor superstjernen Mbappé brændte et straffespark, mens Barcelonas håb forsvandt i tillægstiden, da Pedri blev udvist med et rødt kort.
Real Madrid holdt stand og vandt 2-1, hvilket sendte dem fem point foran Barcelona i La Liga-tabellen.
Vinicius Junior var yderst utilfreds
Selvom Real Madrid førte i El Clásico – og sidenhen vandt opgøret mod de spanske mestre – så var Vinicius Junior rasende, da han blev udskiftet i anden halvleg.
Det har ifølge det spanske medie AS fået kantspilleren til at overveje sin fremtid i den spanske hovedstad.
Dribleren har tidligere været kædet sammen med et sensationelt skifte til Saudi-Arabien, der måske kan komme på tale igen.

Den brasilianske landsholdsspiller har kontrakt med gigantklubben frem til 2027, mens der tidligere er arbejdet på en forlængelse. Den kan Real Madrid måske skyde en hvid pind efter nu.
Efter slutfløjt var der desuden tumult mellem spillerne, hvor Dani Carvajal gestikulerede over for Lamine Yamal, at han udtaler sig for meget.
Det sker efter et opsigtsvækkende interview, hvor den spanske guldfugl har peget fingre af Los Blancos.
Her er de bedste scoringer fra niende spillerunde af Premier League.
Nyhedsanalyse: Hovedpine til Arne Slot – Liverpool træffer afgørende beslutning.
Ingen respekt: Hidsig kritik af FCK-stjerner
FCK er havnet i en gedigen formkrise, der både gælder i den hjemlige liga og i Champions League-regi.
Søndag aften måtte de forsvarende danske mestre nøjes med et remis mod Viborg FF i Parken.
Det betyder samtidig, at Løverne ikke har vundet på hjemmebane i den bedste danske række siden juli, hvor Vejle Boldklub blev besejret med 2-0.
Efter det skuffende uafgjorte resultat på Østerbro søndag, så var der flere af FCK-spillerne, der forlod banen omgående.
Det har efterfølgende skabt stor virak, mens fanmediet Copenhagen Sundays har revset spillerne for deres opførsel.
Det er ikke i orden, FCK
– Én spiller var efter søndagens pinlige forestilling i Parken forbi børnene på Familietribunen, én – Elias Achouri, indleder Copenhagen Sundays i deres opslag på Facebook med overskriften “Selv tak for støtten” og fortsætter:
– Nogle gik direkte i omklædningsrummet ved slutfløjtet, mens andre gik rundt og klappede lidt fra midten af banen og på vej ned i bad.
– Det er pinligt og selvoptaget på en måde, der ikke er F.C. København værdigt (..). At man ikke går ned til Familietribunen.. Ta’ jer sammen, lyder det således fra FCK-mediet.

F.C. København indtager tredjepladsen i 3F Superliga, men kan ryge ned på fjerdepladsen, hvis Brøndby IF slår OB i aften.
I Champions League er det blot blevet til ét point efter tre runder af den prestigefyldte turnering.
Derfor florerer der nu rygter om, at Jacob Neestrup kan være på vej ud af hovedstadsklubben. Læs mere.
















