Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Efter fyring: Han bliver ny Juventus-træner

Af Morten Jørgensen
27.10.2025 Kl. 13:59

Juventus har valgt at fyre Igor Tudor efter en stribe af skuffende resultater, og derfor skal der nu findes en ny cheftræner. 

Det er mandag eftermiddag blevet meldt ud, at den tidligere topspiller er blevet afskediget. 

Jagten på at finde en permanent afløser er nu sat, men i første omgang er den midlertidige træner udpeget. 

Journalisten Ben Jacobs skriver således, at Massimiliano Brambila kommer til at få det midlertidige ansvar. 

Det er dog næppe ham, der også får det permanent ansvar i Juventus, for klubben vil have en mere erfaren cheftræner på posten. 

Ifølge Matteo Moretto er det den bundrutinerede Luciano Spaletti og den meget talentfulde Raffaele Palladino, som er i spil til jobbet på længere sigt. 

Samme melding er også kommet fra transferjournalisten Fabrizio Romano, og det skal nu blive interessant at se, om det også bliver sådan. 

Cheftræneren fyret.
Isabella Bonotto/AFP/Ritzau Scanpix

Igor Tudor fyret

Den 47-årige Igor Tudor fra Kroatien blev i marts ansat som cheftræner for Juventus, men han nåede blot 24 kampe for storklubben. 

Forinden havde han haft en meget kort periode som cheftræner for Lazio, hvor han blot nåede 11 kampe. 

Han har desuden tidligere også stået i spidsen for blandt andre Marseille og Hellas Verona, mens han også har været assistent i Juventus.  

Samtidig trækker Kasper Schmeichel overskrifter efter stor nedtur.

Annonce
Annonce

Rasmus Højlund skifter klub for 329 millioner

Af Morten Jørgensen
27.10.2025 Kl. 12:30

Rasmus Højlund er stadig ejet af Manchester United, men det kommer han ikke til at være i meget længere tid. 

For ifølge transferjournalisten Fabrizio Romano vil den danske landsholdsspiller blive købt fri af kontrakten hos den engelske storklub. 

I sommerens transfervindue blev han udlejet til italienske Napoli, der sikrede sig en option på at købe angriberen. 

Efter de første to måneder i den italienske klub har danskeren allerede imponeret i sådan en grad, at Napolis sportslige ledelse har truffet en beslutning om at gøre brug af optionen. 

Derfor rapporterer Fabrizio Romano nu, at Serie A-klubben meget snart vil indløse købsoptionen. 

Rasmus Højlund koster 329 millioner kroner

Prisen for den 22-årige danske angriber lyder på 329 millioner kroner, og det er langt under, hvad Manchester United købte ham for i sommeren 2023. 

Dengang betalte den engelske storklub mere end 550 millioner kroner for at købe ham i italienske Atalanta, hvor han havde fået sit store gennembrud. 

De to i Manchester United, hvor Rasmus Højlund altid havde drømt om at spille, blev dog slet ikke en succes. 

Derfor besluttede klubben sig også for at ville skille sig af med frontløberen i løbet af sommerens transfervindue. 

Samtidig har Manchester United valgt at klage til Premier League.  

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce