Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

"Den værste af alle": Arne Slot skyder med skarpt

Af Alexander Walther Petersen
26.10.2025 Kl. 10:08

Arne Slot er i gang med en formsvag periode i Liverpool, når vi snakker om Premier League.

Her er Merseyside-klubben gået fra banen fire gange i træk med et nederlag til følge. Lørdag aften var det således Brentford, der trak det længste strå med 3-2-sejren på Gtech Community Stadium.

– Man kan ikke sammenligne alle [nederlagene]. Det mest bekymrende er at tabe fire gange i træk. Det handler altid om resultaterne, indleder Arne Slot til TNT Sports efter Brentford-kollapset og uddyber:

– Bagefter skal man bedømme præstationen, som i dag efter min mening var den værste af alle de fire nederlag, vi har haft. Og igen, at man indkasserer en dødbold og ikke scorer på én, gør det svært at vinde en fodboldkamp.

Nu har The Reds tabt til Crystal Palace, Chelsea, Manchester United og senest Brentford i Premier League-regi, hvor de ellers startede forrygende med fem sejre på stribe.

Arne Slot om tyndt straffespark

Undervejs i kampen fik værterne fra det vestlige London også et straffespark, hvor Arne Slot ikke var helt tilfreds med kendelsen.

Virgil van Dijk var forbryderen i situationen, hvor stillingen var 2-1 til Keith Andrews tropper.

Foto: Paul Childs/Reuters/Ritzau Scanpix

– Og for mig var vi også uheldige med det straffespark, der blev kaldt. For jeg er ikke helt sikker på, at dommeren ville have givet det, hvis det havde været indenfor.

– Han tænkte: blød kontakt uden for feltet, lad os give dem et frispark. Men ja, det viste sig at være indenfor feltet, og VAR måtte omstøde det, afrunder hollænderen, der møder Crystal Palace i pokalturneringen næste gang.

Nu taler alle om Mikkel Damsgaard, der var flyvende for Brentford lørdag aften. Læs mere.

Til gengæld er der hård kritik af Patrick Dorgu fra Manchester United.

Annonce
Annonce

Årsagen overrasker: Derfor er United-stjerne smidt på porten

Af Alexander Walther Petersen
24.10.2025 Kl. 11:15

Det dufter af et Manchester United-exit for én af de mindre succesfulde handler, der blot har været i klubben i halvandet år.

Det vedrører den 24-årige Joshua Zirkzee, der har haft svært ved at spille sig på holdet i en offensiv fyldt med profiler som Matheus Cunha, Benjamin Šeško og Bryan Mbeumo.

Zirkzee, der har en fortid i italienske Bologna, står blot noteret for syv mål i 53 kampe for klubben. Med VM i horisonten overvejer angriberen et klubskifte for at få mere spilletid.

Ifølge Football Insider er United klar til at sælge for omkring 258 millioner kroner, og både West Ham og Everton viser interesse for at hente ham i januar.

Nu er det videre kommet frem, hvorfor den lange frontløber snart er fortid i United.

Afslører årsagen til United-afsked

Ifølge Rich Fay fra Manchester World er der en særlig årsag til, at hollænderen kommer til at forlade Old Trafford.

Det forlyder, at Rúben Amorim ikke mener, at Zirkzee besidder de nødvendige egenskaber til at få en langsigtet rolle som Uniteds angriber.

I denne sæson er det blot blevet til fire indhop for De Røde Djævle. Heraf tre i Premier League og en i Carabao Cup-kampen mod Grimsby.

Her endte United desuden med et grimt exit mod holdet fra Englands fjerdebedste række.

Transferoverblik: Gigantklub er klar til at spolere hele to store Liverpool-handler.

Nu er det kommet frem, at hele fire United-stjerner er blevet smidt på porten.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce