Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Jesper Grønkjær trækker internationale overskrifter

Af Alexander Walther Petersen
24.10.2025 Kl. 12:27

Jesper Grønkjær løber med overskrifterne for tiden.

Den 48-årige dansker, der fik sin fodboldopdragelse i AaB, har valgt at trække stikket fra fodboldverdenen for en stund. Det fortæller han nu i et længere interview til Ajax’ hjemmeside.

– Jeg har det rigtig godt. Jeg bor i øjeblikket i Aarhus, lever et godt liv og er langt væk fra fodboldverdenen, indleder Jesper Grønkjær og uddyber:

– Jeg ville prøve noget andet (efter Viaplay-jobbet, red.), og nu arbejder jeg med byggeri og lejlighedsrenovering, der er noget helt nyt. I de sidste år af min karriere havde jeg tænkt over det et par gange, men jeg blev først ekspert.

Jesper Grønkjær er indehaver af et flot CV

Jesper Grønkjær har en fortid i Ajax, hvor det hele startede.

Derefter gik turen til Chelsea, hvor kantspilleren spillede fra 2000-2004. Derudover har han været forbi klubber som Stuttgart og Atlético Madrid, mens karrieren stoppede i F.C. København tilbage i 2011.

Nu har han skiftet karrierespor, mens han på daglig basis befinder sig i Pakhus77 på Aarhus Ø, der er aarhusianernes lokale padelcenter. Det er et job, som danskeren sætter pris på.

– Nu lever jeg mere i baggrunden og kan lave andre ting – stå på ski, spille padel, rejse. Alle de ting, jeg ikke kunne, mens jeg spillede fodbold, understreger den tidligere landsholdsspiller således.

Efterfølgende har flere engelske medier berettet om, at Jesper Grønkjær bruger minimal tid på fodbolden sammenlignet med tidligere topspillere.

Transferoverblik: Gigantklub er klar til at spolere hele to store Liverpool-handler.

Nu er det kommet frem, at hele fire United-stjerner er blevet smidt på porten.

Annonce
Annonce

Rafael Benítez lander job hos storklub

Af Alexander Walther Petersen
24.10.2025 Kl. 10:53

Rafael Benítez har fundet sit næste eventyr.

Den 65-årige spanier er blevet præsenteret som ny cheftræner i Panathinaikos, hvor han skal forsøge at genoplive den græske traditionsklub.

Ifølge flere græske medier har Benitez underskrevet en kontrakt, der løber til sommeren 2028, og som giver ham en årsløn på omkring fire millioner euro – cirka 30 millioner kroner.

Ansættelsen markerer et comeback for den erfarne træner, der har stået uden job siden fyringen i Celta Vigo i maj 2024.

Panathinaikos ligger i øjeblikket på syvendepladsen i Super League, men håber, at Benitez’ store internationale erfaring kan løfte klubben tilbage i toppen.

Den tidligere cheftræner for blandt andre Liverpool, Chelsea og Real Madrid står dermed foran et nyt, spændende kapitel i sin lange karriere.

Det bekræfter den græske storklub på X.

Rafael Benítez skal redde storklub

Panathinaikos har vundet det græske mesterskab 20 gange, hvor de kun overgået af de forsvarende mestre fra Olympiakos, som har imponerende 48 mesterskaber at kunne vise frem.

Panathinaikos har imidlertid ikke vundet den bedste række i Grækenland siden 2010, men det skal Benitez nu gøre op med.

Transferoverblik: Gigantklub er klar til at spolere hele to store Liverpool-handler.

Nu er det kommet frem, at hele fire United-stjerner er blevet smidt på porten.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce