Roony Bardghji går viralt
Roony Bardghji har for alvor gjort sit indtog i FC Barcelona.
Den 19-årige svensker, tidligere kendt fra F.C. København og kaldet den svenske Messi, fik tirsdag sin debut i Champions League for den catalanske storklub – og hvilken én.
Kun ét minut efter sin indskiftning mod Olympiakos tryllebandt han publikum med en dribling inspireret af Ronaldinhos berømte elastico, der satte en forsvarsspiller helt af.
Aktionen endte med en perfekt assist til Fermin Lopez, som fuldendte sit hattrick.
Bardghji, der kom til Barcelona i sommer, har dermed leveret sin første målgivende aflevering i sin sjette kamp for Hansi Flicks mandskab.
Klippet af den spektakulære detalje er allerede gået viralt.
FC Barcelona vandt opgøret 6-1 og har nu seks point efter tre runder i Champions League.
Oprindeligt var Roony Bardghji tiltænkt en rolle på andetholdet med mulig udlejning til Mallorca, men Flicks begejstring for den teknisk stærke offensivspiller har ændret planen.
I dag indgår Bardghji fast som rotationsspiller på det spanske mesterhold, der er yderst velspillende for tiden.
I weekenden venter El Clasico på udebane mod Real Madrid.
Før Europa League-brag: FC Midtjylland og Mike Tullberg ramt af sygdom.
Nu er det kommet frem, at hele to Liverpool-stjerner er blevet skadet onsdag aften. Læs mere.
“Ikke den bedste”: Hugo Ekitiké sætter ord på Alexander Isak
Hugo Ekitiké ligner efterhånden det stærkeste sommerindkøb i Liverpool.
Den 23-årige franske angriber, der blev hentet i Eintracht Frankfurt for over 600 millioner kroner, har i den grad markeret sig i den engelske mesterklub.
Med seks scoringer i Liverpool-trøjen er Arne Slot efterhånden tvunget til at foretrække Hugo Ekitiké foran Alexander Isak.
Alligevel blev der plads til begge stjerner, da Eintracht Frankfurt blev nedlagt af The Reds onsdag aften i Champions League. Her scorede franskmanden desuden sit første mål i den prestigefyldte turnering.
Isak og Ekitiké har af naturlige årsager ikke haft tid til at blive spillet ordentligt sammen i praksis, men med en formsvage Mohamed Salah for tiden, så blev det en mulighed i forbindelse med storsejren over tyskerne med 5-1.
Isak blev desuden skadet i opgøret, hvilket også gjaldt for Jeremie Frimpong.
Hugo Ekitiké tror på samarbejde
Nu forholder den franske frontløber sig til relationen med den svenske rekordsigning.
Ifølge lokalmediet Liverpool Echo er der fortsat noget arbejde i vente for de to stjerneindkøb, der skal have tid til at danne en relation i den offensive linje.

Det sætter Ekitiké nogle ord på.
– Jeg synes, det var godt (relationen, red.) Det var selvfølgelig ikke den bedste halvleg sammen, men jeg tror, vi kan forbedre os sammen, lød det således fra den tidligere Vejle-spiller.
Liverpool tørner sammen med Brentford på Gtech Community Stadium lørdag, når Premier League-bolden atter ruller.
Nu får én særlig detalje alle til at tale om milliarddyre Florian Wirtz.
















