Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Er blevet syg: Mike Tullberg og FCM i problemer

Af Alexander Walther Petersen
23.10.2025 Kl. 12:01

Mike Tullberg og FC Midtjylland er draget til TSC Arena i Serbien, hvor de i aften møder Maccabi Tel Aviv fra Israel i Europa League-regi.

Kampen bliver spillet på et mere eller mindre mennesketomt stadion, der er valgt som neutral spillegrund på grund af urolighederne i Israel.

Tilskuerne bliver der ikke mange af, idet det er kropumuligt at komme til stadion, der befinder sig godt og vel 150 kilometer nord for Beograd.

Ulvene fra Herning og Ikast har haft en forrygende start på den europæiske kampagne, hvor det er blevet til fuld plade efter to runder.

I seneste spillerunde tog de et overraskende resultat med fra City Ground, da de slog Nottingham Forest med 3-2.

Efterfølgende har The Tricky Trees fyret Ange Postecoglou, der ikke formåede at vinde i otte kampe i streg, mens gode gamle Sean Dyche har taget over.

Nu sætter FCM-bossen ord på opgøret mod israelerne, som midtjyderne slog sidste år.

Mike Tullberg jagter tredje sejr på stribe

– Det er en europæisk kamp, og alle europæiske kampe er svære. Vi putter ikke energi i, at det er på neutral grund – det er en fodboldkamp, og for os er det endnu en chance for at få tre point.

– Vi er startet godt ud, og vi har fået, hvad vi forventede – og måske lidt mere til. Nu jagter vi den tredje sejr, understreger den tidligere ungdomstræner i Dortmund til FC Midtjyllands hjemmeside.

Superliga-klubben kommer dog til at undvære to spillere i aften, da Edward Chilufya er skadet og ellers formstærke Júnior Brumado er blevet syg.

Det er efterhånden blevet svært for Superliga-spillerne at blive udtaget til Brian Riemers danske landshold.
Foto: Paul Childs/Reuters/Ritzau Scanpix

Har respekt for modstanderen

I et interview med Disney+ lyder det videre fra Mike Tullberg, at kampen kommer til at blive ganske jævnbyrdig.

– Jeg tror ikke, at nogen denne gang bliver overraskede over, hvor gode de er på bolden. Det har vi respekt for. Det er en fifty-fifty-kamp, som jeg ser det, lyder det fra Mike Tullberg til Disney+.

Der er kickoff i aften kl. 21.00 i den serbiske by Bačka Topola. Du kan følge med på streamingtjenesten Disney+.

Annonce
Annonce

Morten Hjulmand trækker overskrifter efter vild danskerduel

Af Alexander Walther Petersen
23.10.2025 Kl. 11:12

Morten Hjulmand og Sporting CP kunne juble over en dramatisk 2-1 sejr på Estádio José Alvalade mod Marseille i Champions League.

Den danske midtbanegeneral leverede en stærk indsats på midten, da Lissabon-klubben sikrede sig alle tre point i opgørets sidste minutter.

Marseille, med danske islæt, stillede op med Pierre-Emile Højbjerg fra start, mens Matt O’Riley blev skiftet ind i anden halvleg for at vende kampen.

På trods af Marseille-presset var det dog den portugisiske storklub, der fik det sidste ord.

Sejren på 2-1 understreger Sportings europæiske ambitioner og giver dem et solidt udgangspunkt i gruppen. Du kan høre et interview fra Viaplay med danskeren øverst i artiklen.

Morten Hjulmand bekræfter igen sin værdi for klubben fra portvinslandet forud for det kommende transfervindue, hvor han er et varmt emne.

De vil hente Morten Hjulmand

Manchester United har igennem længere tid haft den danske landsholdsspiller på blokken.

De Røde Djævle føler sig sikre på at hente den 26-årige dansker for omkring 429 millioner kroner, selvom hans frikøbsklausul ligger på over 600 millioner kroner.

Tidligere har også Juventus og Liverpool kigget efter den defensive midtbanespiller, der har en fortid i italienske Lecce.

Liverpool kom også tilbage på sporet med en 5-1-sejr over Eintracht Frankfurt. Her får en særlig detalje alle til at tale om milliarddyre Florian Wirtz.

Nu er det kommet frem, at hele to Liverpool-stjerner er blevet skadet onsdag aften. Læs mere.

Seneste nyt

Annonce
Annonce