Trist nyt om Joachim Andersen
Den danske landsholdsspiller Joachim Andersen er blevet skadet, og nu afventer han en scanning for at kende omfanget.
Midterforsvareren måtte udgå i lørdagens opgør mod Arsenal, hvor han fik problemer med sit ene baglår.
Efter kampen kunne Fulham-træner Marco Silva kun give en lille opdatering på den dygtige dansker stopper.
– Joachim har en skade i baglåret. Han mærkede noget. Nu er det bare et spørgsmål om tid for os at finde ud af, om det er noget mere alvorligt eller en mindre skade, sagde portugiseren.

Joachim Andersen er en nøglespiller
Joachim Andersen har været en vigtig spiller for Fulham siden sit skifte til klubben fra Crystal Palace i sommeren 2024.
London-klubben må derfor håbe på, at det blot er en mindre muskelskade, som danskeren er blevet ramt af.
Tidligere i denne uge er landsholdskollega Rasmus Højlund også blevet ramt af en muskelskade, og han missede derfor lørdagens kamp mod Torino, som Napoli tabte.
Landstræner Brian Riemer vil også følge med i de to spilleres situationer frem mod den kommende samling i november, hvor VM-billetten skal sikres i kampene mod Belarus og Skotland.
Samtidig er Kasper Hjulmand tæt på at opnå en vild rekord i tysk fodbold med Bayer Leverkusen.
Forlod Liverpool: På vej til Chelsea
Chelsea er nu meget tæt på at lave en ansættelse af Dave Fallows, som har en fortid hos rivalerne fra Liverpool.
Det er mediet The Athletic, som lørdag aften kan fortælle, at Dave Fallows med al sandsynlighed er på vej til Chelsea.
Forhandlingerne er lige nu i fuld gang, og 45-årige Dave Fallows forventes at komme til at arbejde tæt sammen med Chelseas to sportsdirektører, Paul Winstanley og Laurence Stewart.
Dave Fallows vil også arbejde tæt sammen med Joe Shields og Sam Jewell, som arbejder med at rekruttere talenter til The Blues.
Den 45-årige englænder forlod i oktober sidste år Liverpool, hvor han havde tilbragt 12 år.
Fra Liverpool til Chelsea
– Jeg har været utrolig privilegeret over at arbejde for denne utrolige fodboldklub, sagde han, da han forlod Liverpool.
Hos The Reds var han direktør for scouting og rekruttering, og det er derfor noget af en kapacitet, som London-klubben nu er ved at få fingrene i.
I de seneste år har der været en øget fokus på unge talenter i den engelske storklub, der har rekrutteret mange unge spillere, og det arbejde skal Dave Fallows nu være med til at udføre.


















