Thomas Frank jubler: Stor stjerne på vej til Tottenham
Thomas Frank og Tottenham har i den seneste stund været sat i forbindelse med serbiske Dusan Vlahovic, som er på kontrakt hos den italienske storklub Juventus.
Chelsea og Manchester United viser også interesse for spilleren, men det menes, at han i stedet foretrækker et skifte til klubben fra det nordlige London.
Tottenham kan godt bruge mere bredde i offensiven, hvor Vlahovic kunne være en gavnlig tilføjelse.
Indtil videre har serberen bevist sit værd i Italien, hvor han står noteret for seks mål i 11 kampe i denne sæson.
Han har desuden både de fysiske og tekniske egenskaber til at kunne klare sig i Premier League.
– Spurs er det hold, som jeg hører, han læner sig mest mod, og jeg mener, at det er noget, der kan give mening, siger den tidligere Everton-direktør Keith Wyness til Football Insider.
– Hvis man ser på, hvad Spurs råder over lige nu, så er det stadig på angriberpositionen, man mangler reel erfaring. Jeg tror, han kan blive et passende match for dem.
– Der er stadig lang tid endnu, men med hensyn til januar, tror jeg, at en aftale kan komme i hus dér. Vlahovic hælder mod Spurs, og der tror jeg også, at han passer ind, lyder det fra Wyness.
Vlahovic kan få en chance for at imponere hos Thomas Frank
Det er endnu uvist, om Thomas Frank og Tottenham kan formå at lande en aftale.
Man står dog bedre stillet end både Chelsea og Manchester United, som i sommerens løb begge har anskaffet sig nye angribere.
For The Blues gælder det, at man har hentet João Pedro og Liam Delap, som begge vil stå foran serberen, når der skal tildeles spilletid.

De Røde Djævle hentede slovenske Benjamin Sesko til angrebet i sommerens transfervindue.
Hos Tottenham er Dominic Solanke i øjeblikket ude med en skade, mens Richarlison rygtes på vej væk fra klubben, hvorfor Vlahovic ville kunne passe fornemt ind her.
Andetsteds er det kommet frem, at Florian Wirtz kan forlade Liverpool, hvor han står noteret for 10 kampe. Læs historien her.
Efter exit: Heung-min Son i vildt chokskifte?
Heung-min Son kan angiveligt vende tilbage til Premier League på en lejeaftale som følge af en klausul i hans kontrakt med Los Angeles FC.
Sådan lyder meldingen nu fra den engelske tabloidavis The Sun.
Den 33-årige sydkoreaner skiftede til MLS for omtrent 180 millioner kroner i sommerens transfervindue efter et forrygende årti hos Tottenham Hotspur, hvor han undervejs takkede nej til lukrative tilbud fra Saudi-Arabien.
Tottenham-legenden er faldet godt tilpas i sin nye klub, og han har fået en stærk begyndelse på sin MLS-karriere, hvor det er blevet til otte mål og tre oplæg i bare ni optrædener.
Son skrev under på en kontrakt med klubben fra Los Angeles, som gælder frem til 2028 med option på yderligere et år, men han kan potentielt set vende tilbage til Premier League, hvis han selv ønsker det.
Sydkoreaneren har nemlig en klausul i sin kontrakt, der tillader ham at skifte til en europæisk klub, når MLS-sæsonen er overstået.
Den amerikanske række følger kalenderåret, og derfor venter der nogle måneder til vinter, hvor ligaen ligger i dvale, og det kan han altså udnytte.
Tidligere har David Beckham benyttet sig af en lignende klausul, da han tørnede ud for LA Galaxy. Således tilbragte han noget af sin tid hos den italienske storklub AC Milan.
Også Arsenal-legenden Thierry Henry vendte tilbage til vante omgivelser, mens han var tilknyttet New York Red Bulls.
Derfor vil det ikke komme som den store overraskelse, hvis Heung-min Son vælger at aktivere klausulen.
Der resterer blot en enkelt runde af den igangværende MLS-sæson, inden en finaleserie skal afgøre den eventuelle mester.

Thomas Frank og Heung-min Son: Kortvarig glæde?
Heung-min Son kan herefter bruge tre til fire måneder i en anden klub, og det bliver spændende at se, om Thomas Frank og Tottenham bliver klubben, som tager imod sydkoreaneren, hvis han får lyst til at gå ud af sit kommende vinterhi.
Den danske cheftræner har endnu ikke fået mulighed for at bruge den sydkoreanske offensivspiller i den nordlige del af London.
Det er dog synd at sige, at Heung-min Son ligefrem har været savnet, idet Tottenham aktuelt er at finde på en tredjeplads i Premier League efter sæsonens første syv kampe.
Andetsteds er det kommet frem, at Rúben Amorim tårevædet sagde farvel til sine spillere. Læs mere her.


















