Afslører: Rasmus Højlund tæt på chokskifte
I sommerens transfervindue byttede Rasmus Højlund en tilværelse hos Manchester United ud med Napoli.
Det skete på transfervinduets sidste åbningsdag, hvor en lejeaftale kom i hus.
Aftalen kan gøres permanent, hvis klubben kvalificerer sig til den kommende sæsons Champions League.
Nu fortæller sportsdirektør i Inter, Piero Ausilio, at milaneserne også var inde i billedet.
Napoli havde dog større økonomiske muskler at spille med undervejs i forhandlingerne med Manchester United, afslører han i dagens interview med Il Corriere dello Sport ifølge Area Napoli.
Kiggede på Rasmus Højlund
– Vi kiggede på en central angriber, og vi fulgte også Højlund. I løbet af de to uger i VM for klubhold, indså vi, at Pio havde den fysiske styrke og den rette vilje til at lykkes. Så Bonny erstatter Thuram, og Esposito erstatter Lautaro.

PLBOLD-journalist Morten Jørgensen mener, at Rasmus Højlund nu for alvor er ramt af en berømt effekt.
– Rasmus Højlund er i den grad blevet ramt af ketchupeffekten. Han har fået målene til at rulle i både Napoli og også på det danske landshold. Han har været ude at skrive på de sociale medier, at han nu også er blevet ramt af ketchupeffekten.
– Når først målene begynder at ramme, ja, så kommer selvtilliden, og den har han i den grad fået nu, bedst eksemplificeret ved det mål, han scorede mod Grækenland i Parken; opsøgte heldet og sparkede bolden ind, da chancen bød sig.
Tidligere på ugen kunne den italienske transferjournalist Alfredo Pedullà berette, at Napoli under alle omstændigheder har tænkt sig at købe danskeren fri, når denne sæson slutter. Lejeaftalen indebærer en købsobligation i lejeaftalen, som træder i kraft, hvis Napoli kvalificerer sig til næste sæsons Champions League.
– Det er godt at se en dansk angriber med selvtillid og mål i støvlerne. Så kan det lige pludselig blive en rigtig, rigtig god sæson for ham i Napoli, som også har tænkt sig at købe ham fri af kontrakten med Manchester United, lyder det afslutningsvist fra Morten Jørgensen.
Gå ikke glip af
Arsenal trækker i trådene – nu kan Enzo Fernández lande chokerende skifte. Læs mere her.
Bekræfter stor nyhed: Rasmus Højlund skifter klub
Rasmus Højlund ankom til Manchester United i sommeren 2023.
Men den danske angriber er inden længe fortid på Old Trafford.
I denne sæson er Rasmus Højlund blevet udlejet til Napoli, og her har han igen fundet den farlige målnæse frem. Det har resulteret i en større selvtillid, der også har afspejlet sig i hans præstationer på det danske landshold.
Højlunds form i hans anden sæson på Manchester United var fyldt med problemer, og han formåede end ikke at gøre det helt basale. Til sammen scorede han og angrebsmakkeren Joshua Zirkzee blot syv mål i Premier League for Manchester United.
I sommerens løb blev Rasmus Højlund desuden til overs i angrebet hos Manchester United, idet klubben hentede slovenske Benjamin Sesko i RB Leipzig.
Derfor kører det nu på skinner for danskeren
I Napoli har Rasmus Højlund genfundet formen, og selv har danskeren en forklaring på, hvad der er anderledes nu i forhold til førhen:
– Der er selvfølgelig en anden ro, fordi det er et hold, som allerede har vundet. Sidste år var en svær periode for hele holdet (Manchester United, red.). Vi vandt ikke særlig mange fodboldkampe, og vi havde det her Europa, som vi hele tiden hang os op på, og da vi tabte finalen (Europa League-finalen, red.), var det en ordentlig mavepuster, fortalte Rasmus Højlund under landskampspausen i et interview med TV 2.

Fabrizio Romano bekræfter stor Rasmus Højlund-nyhed
Rasmus Højlunds lejeaftale med Napoli indebærer en købsobligation, som lyder på omtrent 335 millioner kroner, og som træder i kraft, hvis klubben kvalificerer sig til den kommende sæsons Champions League.
Ifølge den altid veloplyste transferjournalist Fabrizio Romano er det 99 procent sikkert, at Antonio Contes mandskab henter ham på en permanent transfer næste år.
Dermed forlader Rasmus Højlund altså Manchester United efter tre blandede år, hvor han slet ikke kom til at spille for klubben i det sidste af disse.
Andetsteds er det kommet frem, at Liverpool sikrer stor stjerne. Læs mere her.















