Infight med Bellingham: Real Madrid-stjerne risikerer exit
I foråret opstod der kontroverser på træningsbanen i Madrid, da Real Madrid-stjernen Jude Bellingham kom op at toppes med den tyske stopper Antonio Rüdiger.
Rüdiger ramte Bellingham med en hård tackling, og den tidligere Dortmund-spiller reagerede kraftigt. Situationen blev så ophedet, at andre spillere måtte adskille de to stjerner.
Nu tyder alt på, at én af parterne kan være på vej ud af klubben. Ifølge Sportbible står Rüdiger, der kom til Madrid fra Chelsea på en fri transfer, nemlig i risikozonen for en exit efter sæsonen.
Årsagen er flere faktorer:
- Hans kontrakt udløber efter sæsonen
- Han er nedprioriteret af den nye cheftræner Xabi Alonso
- Han fylder 33 år snart og har en høj årsløn på over 100 millioner kroner
Jude Bellingham nedtonede konflikten
Selvom situationen på banen var dramatisk, har Jude Bellingham efterfølgende tonet konflikten ned. Englænderen understreger, at det er helt normalt, at følelserne kan blive høje i fodbold:
– Det er fodbold, det er normalt på banen, at følelserne bliver høje. Du kommunikerer højere med holdkammeraterne, end du ville kommunikere med din mor og far, sagde Bellingham.
– For hver negativ situation, du ser i medierne, er der 20 positive. Det vil gå tabt i medierne, men så længe holdet respekterer hinanden, er alt godt.

Fik du læst?
Champions League-vinder er blevet fyret efter vanvittig slåskamp.
Andreas Christensen skaber overskrifter: Ekspert spår stort klubskifte
Andreas Christensen har været at finde hos FC Barcelona, efter at han ankom til klubben på en fri transfer i sommeren 2022.
Inden da havde han brilleret hos Chelsea, men nu står han til kontraktudløb efter sæsonen hos den catalanske storklub, som fortsat er i tvivl om, hvad den bør gøre.
Ifølge den prominente spanske sportsavis Marca, er den catalanske klub tøvende i forhold til at tilbyde danskeren en ny kontrakt, selvom man generelt er tilfreds med hans præstationer. En del af bekymringen relaterer sig til hans langsigtede form og stabilitet.
Og det kan en anden spansk storklub nu lukrere på, lyder det fra Viaplay-ekspert Luna Christofi.
Luna Christofi sender Andreas Christensen til Atlético Madrid
– Vi skal tilbage til det, vi også snakkede om med Victor Froholdt. Der er ingen tvivl om, at det her rygte igen er kommet efter ansættelsen af Mateu Alemany, den nye sportsdirektør i Atlético Madrid. Det skulle være ham, der har et godt øje til ‘AC’, og det har han naturligvis, fordi de to havde nogle år sammen i FC Barcelona, siger Christofi til streaminggiganten.
For nylig fik Andreas Christensen ros af landstræner Brian Riemer for at dække ind på positionen som højre back i de nylige VM-kvalifikationskamp, selvom det ikke er midtstopperens vante plads.
– At bede en verdensstjerne om at gå derud for at spille. Prøv lige at gøre det i nogle af de andre lande. Så skal I se, hvad der sker, siger Brian Riemer ifølge Bold.
– Det vidner om kollektivet på landsholdet, og det vidner om AC’s fuldstændige fantastiske mentalitet, og hvor meget det her hold betyder for ham.

– Han har gjort det fantastisk over de her to kampe. På to lidt forskellige måder. Han har løst en svær opgave, og det gik godt. Stor cadeau til AC for at løse opgaven, lød det.
Fik du læst?
Champions League-vinder er blevet fyret efter vanvittig slåskamp.


















