Landstræner Brian Riemers taktiske dispositioner i forhold til opgøret i Zalaegerszeg mod Belarus lykkedes til fulde.

Umiddelbart så den danske opstilling spøjs ud. Tre centerforsvarere og kun 1 wingback; Patrick Dorgu i venstre side. Det mindede om Sepp Pionteks berømte ”skæve falanks” fra 1980’erne. Men ”hullet” på højrekanten blev lukket af Andreas Christensen i samarbejde med Pierre-Emile Højbjerg. AC havde tilmed plads til at gå med i en række kompetente fremstød – uden fylde for meget op på fløjen, hvor Gustav Isaksen fik et godt rum til at udfordre i flere lovende 1 mod 1 situationer. 

Riemer har tilsyneladende også fundet en stærk recept på den centrale midtbane, hvor Victor Froholdt nærmest har fået pas til fri bevægelighed, mens Morten Hjulmand, i langt højere grad end tidligere, fungerer som den lidt anonyme, men vigtige balancespiller mellem forsvar og angreb. Med Højbjergs supplement har Riemer fået skabt en ”midtbane-triangel” der oser af internationalt potentiale.

Udskiftningerne undervejs gav indikationer på søndagens startopstilling, for Joachim Andersen og Victor Froholdt blev sparet, og det gav spilletid til den særdeles talentfulde Lucas Høgsberg og veteranen Christian Eriksen. Og så er det jo altid fedt for en træner, når en indskiftning kaster et par scoringer af sig, som det blev tilfældet med Anders Dreyer i anden halvleg.

Det danske spil var kvikt og kreativt, og de efterhånden sædvanlige besværligheder med at lukke defensivt orienterede modstandere op, blev aldrig et tema. 

Startelleveren mod Grækenland

Grækerne spillede egentlig en rigtig udmærket kamp i Glasgow, og tabte ganske ufortjent med 3-1 til et skotsk landshold der havde alt heldet. Søndagens dyst i Parken er dermed knald eller fald for hellenerne. Det er deres sidste chance for at opnå en kvalifikation, og realistisk betragtet er det kun en sejr der duer, hvis de skal indhente Danmark og/eller Skotland. Det bliver ikke let for danskerne, og vi må forvente hård og indædt græsk modstand. Efter 3-0-nedsablingen i Piræus er der ingen tvivl om, at gæsterne kommer med stor respekt for Danmark, og de kommer stensikkert ikke til at spille med samme åbenhed og risikovenlige ”play from the back” som sidst. Det straffede danskerne prompte i Piræus, og grækerne vil utvivlsomt spille mere simpelt og kontrabaseret denne gang. 

Hvor meget ændrer landstræneren ift. 6-0-succesen i Ungarn? Umiddelbart vil det være oplagt at sætte Joakim Mæhle ind på højre back positionen, og så droppe Jannik Vestergaard i denne omgang. Mæhle spillede en fremragende landskamptermin sidst, med stærke præstationer mod både Skotland og Grækenland. 

Patrick Dorgu fik fortjent ros efter sejren over Belarus, men der er nogle tendenser i hans spil, der er lovligt chancebetonede. Det var der råd til i Zalaegerszeg, men ikke mod grækerne i Parken. Jeg forventer dog, at Dorgu er på plads i startelleveren som venstre back. 

På midtbanen må landstræneren undvære anfører Pierre-Emile Højbjerg, der desværre fik en tidlig advarsel mod Belarus på en klar dommerfejl. Højbjergs karantæne efterlader adskillige mulige scenarier. Rutinerede Christian Nørgaard kan træde direkte ind på holdet på anførerens position. Christian Eriksen er en anden mulighed, hvis Brian Riemer mener, at hans triangel skal tilføres et mere offensivt element. En tredje option er at skubbe den multianvendelige Andreas Christensen en tand frem, for atter at give plads til Jannik Vestergaard, som jo er en væsentlig trussel på dødboldene. 

Jeg tror at Brian Riemer har ret stor tillid til Gustav Isaksens evner til at udfordre i højresiden. Isaksens kampform er ikke helt overbevisende, og det gav udslag i en række halvsløje indlæg mod Belarus. Men han besidder en gennembrudsstyrke som kan blive ganske afgørende mod Grækenland. Så jeg hælder til at tænke, at Isaksen får genvalg, på trods af Anders Dreyers to scoringer sidst. 

Mikkel Damsgaard spillede en brillant kamp mod Belarus og markerer sig mere og mere som Danmarks offensive nøglespiller nummer 1. Det er naturligvis indiskutabelt, at Damsgaard får en startplads, og det samme gælder for Rasmus Højlund. Hvor var det pragtfuldt at se Rasmus spille med selvtillid og opportunisme. 

Jonas Wind gjorde et fint (sent) indhop i Zalaegerszeg, og man må nok konstatere, at han dermed har overhalet Mika Biereth som Højlunds nærmeste konkurrent. I en kamp af den type som vi må forvente søndag, kan Wind få en vigtig indskiftningsrolle i kraft af sine tekniske kompetencer i kombinationsspillet i ”de små rum”. Jonas har ikke haft nogen god start på sæsonen i Wolfsburg, der ærligt talt forekommer at være lidt af en rodebutik, men forhåbentlig vender det – ligesom det har været tilfældet for Højlund.

Historien

Den første officielle landskamp mellem mandagens to kombattanter blev spillet ved OL i Finland i 1952. Danskerne vandt i den præliminære runde med 2-1, på mål af Køges Poul Erik ”Popper” Petersen og AB-wingen Holger Seebach.

I 1960 gæstede hellenerne København for første gang i historien, og det blev en mindeværdig forestilling – set med danske øjne. Harald Nielsen sprængte det græske målnet med et kanonskud, så dommeren i første omgang troede, at bolden var gået til målspark. Både Harald og Henning Enoksen nettede 3 gange, og grækerne blev sendt hjem med en sæk på 7-2. Gæsternes tamme indsats foranledigede en del snak om, at det hold som danskerne havde mødt, måtte være et militærlandshold, men det havde nu ikke noget på sig.

Mange husker sikkert stadig med gru den kolde oktoberaften i Idrætsparken i 1980, hvor et nærmest historisk stærkt dansk landshold løb forgæves storm på det græske mål i den ekstremt vigtige VM-kvalifikationskamp, hvor Grækenland endte med at vinde med 1-0 på et frisparksmål. Nærmest på den eneste gang de var i nærheden af Ole Qvists bur. Sepp Piontek kunne ellers mønstre et fantastisk mandskab med Allan Simonsen, Henning Jensen, Preben Elkjær, Arnesen, Lerby, Morten Olsen osv. Men den debuterende græske keeper, Nikos Sarganis, tog alt.

Skuffelsen var massiv, og nederlaget blev ret afgørende for den mislykkede VM-kampagne. Danskerne tog dog revanche i den sidste puljekamp, med en 3-2-sejr i Saloniki.

Tre år senere skulle Danmark og Grækenland atter stå over for hinanden i en meget vigtig kvalifikationskamp. På endnu en råkold aften (i april), hvor det kneb gevaldigt med at score. 

Nikos Sarganis var ikke med på det græske mandskab der gæstede København på denne kølige forårsaften i 1983, men det virkede næsten som om at hans spøgelse gik igen. Kampbilledet lignede 1980-opgøret om igen. Danmark havde alt spillet, men uden at kunne score. Keeperen Plitsis stod stærkt, og tilskuerne begyndte at fornemme at et bittert deja vu var med at materialisere sig.

Med blot 13 minutter igen blev den græske tragedie imidlertid forhindret. John Lauridsen sparkede et hjørnespark fra højre side indover, og i klumpen med-og modspillere dukkede Søren Busk op med sit lyse hoved og pandede – hårdt presset af bl.a. Preben Elkjær – bolden op i den berømte trekant i målhjørnet.

I dette opgør kørte Sepp Piontek for første gang med den 3-5-2 taktik, der senere blev synonym med 80’er-holdet. Ole Rasmussen og Busk agerede stoppere foran en suveræn Morten Olsen. Ole Madsen fra Brøndby spillede venstre wingback, men Jens Jørn Bertelsen og John Lauridsen skiftedes til at dække af til højre.

Søren Busks scoring blev ret afgørende for den EM-kvalifikation, som landsholdet endeligt sikrede senere på året med en 2-0-sejr i Athen, på mål af Preben Elkjær og Allan Simonsen. 

I maj 1989 spillede danskerne en fremragende kamp mod Grækenland. 7-1-sejren blev manifestationen og resultatet af en sand opvisning. Syv forskellige spillere stod for målfestens scoringer: Brian Laudrup, Jan Bartram, Kent Nielsen, Flemming Povlsen, Kim Vilfort, Henrik Andersen og Michael Laudrup. Desværre havde danskerne måttet nøjes med 1-1 i Athen året forinden, og i den sidste ende tog Rumænien VM-billetten.

I 1997 sikrede en hårdt tilkæmpet nullert på det olympiske stadion i Athen, til gengæld en dansk VM-kvalifikation til slutrunden i Frankrig. Opgøret huskes også for, at danske tilskuere blev bombarderet med alskens kasteskyts på lægterne, og der var en meget ond stemning i den græske hovedstad.  

Det omvendte opgør blev vundet af danskerne med 2-1 i Parken på bl.a. et strålende mål af Brian Laudrup.

Statistikken er med Danmark: Det er gennem tiderne blevet til 19 indbyrdes opgør. Danmark har vundet de 12, tabt 3 og 4 er endt uafgjort. Lad os håbe at de data bliver yderligere forbedret i søndagens ekstremt vigtige VM-kvalifikationskamp.