Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

VM-kaos: Landshold dukkede aldrig op til kamp

Af Emil Plovgaard
09.10.2025 Kl. 22:22

Det er ikke alle, der har lige nemt ved at kvalificere sig til VM-slutrunden næste år.

I skrivende stund er Danmark ved at køre Belarus over på et øde stadion i det vestlige Ungarn, hvor der ikke måtte komme tilskuere ind.

Særligt svært gør man det for sig selv, når man helt udebliver fra en kamp.

VM-kvalifikationen er i fuld gang i denne landskampsperiode, og det gælder således også på det afrikanske kontinent.

Ækvatorialguinea skulle eksempelvis spille to VM-kvalifikationskampe i denne måned, hvor der ventede modstand fra både Malawi og Liberia.

Imidlertid blev torsdagens landskamp mod Malawi aflyst, da spillerne fra Ækvatorialguinea aldrig dukkede op til kamp.

Ifølge den afrikanske fodboldjournalist Mickey Jnr, var spændinger mellem spillerne, fodboldforbundet og regeringen. Disse blev dog løst umiddelbart inden kampen.

I stedet var det uforudsete logistiske udfordringer, som var skyld i denne misère.

Spillerne fra Ækvatorialguinea fik onsdag aften at vide, at de efter planen skulle flyve til Malawi torsdag morgen.

Spillerne nægtede – VM-kvalifikationskamp aflyst

Men efter morgenmad, fik landsholdsspillerne at vide, at flyet var blevet omarrangeret til om eftermiddagen, og det ville betyde, at de ville ankomme lige inden kick-off uden hviletid.

Derudover skulle de skifte trøje ombord på flyet og direkte mod stadion fra lufthavnen.

Det nægtede spillerne fra Ækvatorialguinea dog, og som følge heraf blev kampen aflyst.

Efter planen genoptager Ækvatorialguinea sin VM-kvalifikations-kampagne, når man mandag er vært for et opgør mod Liberia.

Foto: IMAGO

Taberdømt 3-0

Ækvatorialguineas hidtidige VM-kvalifikation blev pludseligt afbrudt, efter at FIFA straffede landet for at have brugt en ulovlig spiller i 1-0-sejrene mod både Namibia og Liberia.

FIFA idømte landet 3-0-nederlag i begge kampe, efter at den tidligere Middlesbrough-spiller Emilio Nsué på ulovlig vis havde fået spilletid.

Samtidig er det kommet frem, at TV-station begik stor brøler midt under landskamp. Læs mere her.

Annonce
Annonce

Vanvittigt: Vinicius Junior sælges for 1,9 milliarder

Af Emil Plovgaard
09.10.2025 Kl. 18:57

Real Madrid skulle efter sigende være klar til at sælge Vinicius Junior i sommeren 2026.

Den spanske hovedstadsklub forbereder sig på det største salg i fodboldhistorien.

Meldingen kommer fra det spanske medie SER Deportivos, som har stor ekspertise i at dække Real Madrid.

Det forlyder, at Real Madrid har indstillet kontraktforhandlingerne med Vinicius Junior. Det skete i kølvandet på, at spillerens bagland skulle have bedt om den samme løn som holdets helt store stjerne, Kylian Mappe.

Det vil Real Madrid imidlertid ikke gå med til, og derfor overvejer klubben nu dybt alvorligt at tage afsked med den brasilianske stjerne.

Største salg i historien?

Ifølge mediet kræver Real Madrid som minimum 1,9 milliarder kroner for den brasilianske superstjerne.

Real Madrid står over for en travl sommer på transfermarkedet, hvor der er fuld fokus på både store køb og potentielle afgange.
Foto: IMAGO

Real Madrid skulle være af den overbevisning, at op til flere klubber fra Saudi-Arabien vil bide på og tilbyde den slags penge for en spiller som Vinicius Junior.

Tidligere har det været nævnt, at klubber fra oliestaten skulle være klar med 7,5 milliarder kroner henover fem år til brasilianeren.

Hvis Saudi-Arabien bruger 1,9 milliarder kroner på Vinicius Junior, vil det gøre brasilianeren til den dyreste fodboldspiller i historien, og han vil dermed overgå landsmanden Neymar, som er indehaver af den aktuelle transferrekord.

Vinicius Junior føler sig fristet

Interessen skulle efter sigende være gensidig, idet SER Deportivos kan rapportere, at et skifte til Saudi-Arabien gennem flere måneder har fristet brasilianeren.

Hvis det sker, at klubben næste sommer tager afsked med Vinicius Junior, vil man sørge for at bringe et stort navn til klubben. Her pønser man i øjeblikket på at hente Erling Haaland fra Manchester City.

Det vil blive interessant at se, hvad nordmanden kan få ud af et potentielt samarbejde med Mbappé.

Rasmus Højlund skaber store overskrifter med markant udmelding om Manchester United. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce