Afsløring: Gyökeres tæt på chokskifte
Viktor Gyökeres skiftede denne sommer fra Sporting CP til Arsenal.
Flere europæiske storklubber var ellers ude efter den svenske angriber, men det endte med at blive The Gunners, der vandt kapløbet.
Det på trods af, at en klub fra Premier League havde budt højere.
Det var nemlig tilfældet hos Manchester United. Det kan en assistent til spillerens agent nu fortælle.
Gik glip af Gyökeres – snuppede Sesko
Sporting CP ville have foretrukket at sælge til Manchester United som følge heraf, men sådan gik det ikke, og i stedet måtte klubben ty til Benjamin Sesko fra RB Leipzig.
The Gunners betalte efter sigende 550 millioner kroner for den svenske landsholdsspiller, der i den forgangne sæson scorede 39 mål i ligaen.
Mange havde forestillet sig, at Gyökeres ville vælge at skifte til Old Trafford, så han kunne blive genforenet med sin tidligere cheftræner, Rúben Amorim.
Den 27-årige svensker foretrak dog i stedet et skifte til Englands hovedstad, London.

Foretrak selv United
Jonathan Chalkias, som agerer assistent for Gyökeres’ agent, Hasan Cetinkaya, hævder nu, at Sporting havde foretrukket et salg til United, som betalte langt mere.
– Der var sindssyge beløb, som blev tilbudt fra Saudi-Arabien. Vi skal agere efter bedste interesse. Får vi også en procentdel? Naturligvis. Det er en masse penge. Måske Viktor burde svare på dette en dag.
– Jeg mener ikke, vi pressede ham til at acceptere tilbuddet. I sidste ende går og kommer penge, og skiftet til Arsenal medførte en masse markedsføring til os. De (Sporting, red.) havde aftalt en aftale med Manchester United bag om ryggen på os. Det var problemet. United tilbød en højere overgangssum, siger han til Studio Allsvenskan ifølge Daily Mail.
Samtidig forlyder det, at landstræner kan blive fyret efter Danmarks kamp denne torsdag. Læs mere her.
Vilde Kasper Hjulmand trækker overskrifter
Kasper Hjulmand er ny cheftræner i Bayer Leverkusen, og allerede på ganske kort tid har den tidligere landstræner for Danmark formået at sætte et solidt aftryk hos Die Werkself.
Leverkusen hentede i sommerens transfervindue 17 nye spillere til klubben, ligesom man sagde farvel til en række stjerner, herunder Florian Wirtz og Jeremie Frimpong.
Om det var det, som gjorde udfaldet for, at Erik ten Hag blot nåede to Bundesliga-kampe i spidsen for klubben og allerede blev fyret i begyndelsen af september, skal vi lade være usagt.
Tingene har dog set væsentligt bedre ud under Kasper Hjulmand, der allerede har skrevet historie i sin korte tid i klubben.
Har allerede skrevet historie
For første gang i 11 år er det nemlig lykkedes en cheftræner for Bayer Leverkusen at gå fra de første seks kampe uden et nederlag. Det skete senest under Roger Schmidt i 2014, skriver Bundesliga på sin egen hjemmeside.
Den 53-årige dansker har advaret om, at man ikke skal forvente et festfyrværkeri a la det, som bragede løs, da Xabi Alonso vandt den hjemlige double i 2023/24-sæsonen.
Lørdag hjemtog Kasper Hjulmand sin tredje sejr i spidsen for Bayer Leverkusen, da det blev til 2-0 mod Union Berlin, og efterfølgende reflekterede danskeren over den store triumf:
Kasper Hjulmand: Endnu et skridt i den rigtige retning
– Vi spillede med en masse kvalitet, inklusive de spillere, der kom ind fra bænken. Det var endnu et skridt i den rigtige retning. Vi viste vores identitet, og jeg er meget glad, sagde Kasper Hjulmand.

Nu er spørgsmålet, hvad Kasper Hjulmand kan drive det til. I sin tid som dansk landstræner leverede han også storartede præstationer, blandt andet, da han førte landet frem til EM-semifinalen i 2021, hvor England dog blev endestationen.
Bayer Leverkusen er aktuelt at finde som nummer fem i den tyske Bundesliga, og efter landskampsperioden venter et opgør på udebane mod Hjulmands tidligere arbejdsgiver, Mainz 05, som danske Bo Henriksen nu står i spidsen for.
Samtidig er der blevet udpeget en ny cheftræner i Manchester United. Læs mere her.


















