Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Jess Thorup sikret gigantisk løn

Af Morten Jørgensen
09.10.2025 Kl. 10:03

Den danske fodboldtræner Jess Thorup er blevet ansat hos den egyptiske klub Al Ahly FC, hvor han har fået en treårig kontrakt. I den forbindelse har han samtidig også sikret sig en heftig lønpakke. 

For med kontrakten hos den egyptiske storklub har han ifølge Tipsbladet også sikret sig at få udbetalt minimum 60 millioner kroner.

Det gør ham med sikkerhed til en af de bedst lønnede danske fodboldtrænere lige nu – måske endda den bedst lønnede af dem alle. Det er formentlig kun Thomas Frank, der vil kunne konkurrere med Jess Thorup på den front. 

Jess Thorup har masser af erfaring

Jess Thorup har i løbet af sin trænerkarriere blandt andet været forbi FC København, FC Midtjylland og Augsburg, hvor han har høstet stor erfaring. 

Hos Al Ahly FC vil der være et enormt pres på ham for at levere resultater med det samme, for det er en af Afrikas største klubber, som han har lavet en aftale med. 

Foto: Thilo Schmuelgen/Reuters/Ritzau Scanpix

Der er således ingen klubber, der har vundet den afrikanske udgave af Champions League flere gange end Al Ahly FC, der dog har haft det svært på det seneste. 

Nu skal den danske træner så forsøge at få vendt skuden og levere varen for sin løn. 

Her kan du læse vores bud på, hvordan Brian Riemer skal stille op til aftenens landskamp mod Belarus. 

Annonce
Annonce

Dyster melding om Cole Palmer

Af Morten Jørgensen
09.10.2025 Kl. 10:27

Cole Palmer har i et stykke tid døjet med en skade, og nu er der kommet en dyster melding for englænderen og Chelsea. 

Ifølge BBC venter der nemlig stjernespilleren en længerevarende pause på grund af en lyskeskade, som har været plaget af i et stykke tid, men som han alligevel også har spillet kampe med. 

Chelsea har holdt et møde vedrørende skaden til Cole Palmer, og meldingen går, at The Blues har meldt ham ude frem til november. 

I denne sæson har han blot spillet fire kampe, hvor klubben endda har forsøgt at dosere ham. Mod Manchester United i sidste måned sprang skaden op, og midtbanespilleren lod sig udskifte. 

Sidenhen har han ikke været i aktion, og nu har klubben besluttet, at man vil give sig god tid og ikke forhaste et comeback. 

Landstræner frygter for Cole Palmer

I stedet er der fuld fokus på at få ham tilbage i fulde omdrejninger, inden han igen bliver involveret i en betydende kamp. 

Skaden betyder også, at han formentlig misser de kommende kampe mod Nottingham Forest, Ajax, Sunderland og Wolverhampton. 

Omfanget af skaden fik også den engelske landstræner Thomas Tuchel til at kalde det bekymrende, og den tidligere Chelsea-træner udtrykte også, at han frygter, at det kan blive kronisk. 

Så galt går det forhåbentlig ikke for Chelsea og den engelske stjerne, som nu får tid til at komme ovenpå.

Chelsea har vundet de seneste to kampe, heriblandt også opgøret mod Liverpool, og vist, at man også kan levere uden sin største stjerne på banen. 

Her kan du læse vores bud på, hvordan Brian Riemer skal stille op til aftenens landskamp mod Belarus. 

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce