Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Romano ikke i tvivl: Thomas Frank henter stor stjerne i 2026

Af Emil Plovgaard
08.10.2025 Kl. 19:45

Thomas Frank og Tottenham fik i sommer tilgang af João Palhinha, som er lejet sæsonen ud fra FC Bayern München.

Midtbanespilleren havde haft store problemer ved at etablere sig i startopstillingen i den tyske storklub, efter at han havde forladt Fulham i sommeren 2024.

Mere held har den 30-årige portugiser dog haft i det nordlige London, hvor han har bidraget med to væsentlige scoringer i syv ligakampe, heriblandt i 2-0-sejren over Manchester City.

Han har været en af de positive lyspunkter under Thomas Frank indtil videre, og den danske cheftræner er da også vældig glad for portugiserens præstationer.

Det var ventet, at Palhinha ville få stor succes hos Bayern München efter et imponerende ophold i FUlham, men han lykkedes ikke med at overbevise klubbens cheftræner, Vincent Kompany.

I stedet har beslutningen om at skifte til Tottenham på en lejeaftale vist sig at være den helt rigtige.

Thomas Frank kan lide, hvad han ser

Og det kan nu munde ud i en permanent aftale. Det afslører den normalt velinformerede transferjournalist Fabrizio Romano i et interview med Give Me Sport.

– Jeg mener, der er en god chance for, at vi ser Palhinha blive hos Tottenham i 2026. Og lad os se, om det bliver via købsoptionen, eller om man ønsker at genforhandle med Bayern. Det er for tidligt at sige, her i begyndelsen af oktober, så der kan gå mange måneder, før der træffes en beslutning, lyder det fra Romano.

Foto: IMAGO

Alle er glade

Thomas Frank har tidligere rost Palhinha, der trods sin korte tid i klubben, allerede har efterladt et markant indtryk:

– Internt er følelsen vældig positiv. Palhinha er glad i Tottenham, og Thomas Frank og Tottenham er også meget glade for ham. Så det er en meget, meget god aftale for alle involverede parter. Og nu handler det om aftalen med Bayern i 2026, igen, det er tidligt, så lad os se, hvordan sæsonen forløber, lyder det fra Romano.

Samtidig lyder det nu, at Harry Kane har smidt noget af en bombe. Læs mere her.

Annonce
Annonce

Aftale på plads: Bruno Fernandes sælges for 861 millioner

Af Emil Plovgaard
08.10.2025 Kl. 18:47

Bruno Fernandes har været kraftigt rygtet væk fra Manchester United henover det seneste år.

Særligt fra Saudi-Arabien har den 31-årige portugiser tiltrukket sig interesse.

Han var en af de få, der kunne holde hovedet højt for De Røde Djævle i den forgangne sæson, men i denne sæson har han haft problemer i sin rolle, der befinder sig længere tilbage på banen.

I sommer kunne Bruno Fernandes nemt have forladt Manchester United, da der var interesse fra Al-Hilal, som forsøgte at hente ham forud for sommerens VM for klubhold.

Det blev dengang hævdet, at klubben kunne have solgt ham for 861 millioner kroner, men de lod det være op til ham, om en transfer skulle blive en realitet eller ej.

Og Bruno Fernandes valgte som bekendt at blive, men nu svirrer rygterne på ny, og de vil ikke gå væk.

Tirsdag kunne Football Insider fortælle, at Manchester United vil føle sig fristet af at sælge Bruno Fernandes i 2026.

Salg af Bruno Fernandes frister

– Hvis et bud på omtrent 861 millioner kroner kommer på Fernandes, så vil de måske beslutte sig for, at nu er tiden inde til at sælge. Det er helt bestemt noget, der ville være fristende for dem, den slags penge.

– Så kan de se på at forstærke sig andre steder med den slags penge.

– En masse vil afhænge af, hvordan de præsterer i denne sæson, for hvis de gør det godt, måske kommer i Europa, så vil han spille en nøglerolle.

– Hvis de ikke gør, så kan klubben vælge at kigge i en anden retning, og jeg er siker på, at han også vile være åben for det, sagde Mick Brown til mediet.

Aftalen er allerede på plads

Indykaila tager skridtet videre og kan melde om, at en aftale allerede er på plads, og at det vil være med til at finansiere kommende køb af Carlos Baleba og Elliot Anderson.

– Vi kan forstå, at Bruno Fernandes sælges til den saudiske Pro League for 861 millioner kroner næste sommer.

Bruno Fernandes sælges for 861 millioner kroner.
Foto: David Klein/Reuters/Ritzau Scanpix

– Aftalen er allerede indgået mellem alle parter ifølge vores kilder, og det lader til, at Bruno Fernandes blot venter på at udrede de personlige betingelser.

– Midlerne fra salget af Bruno ventes at kunne hente Carlos Baleba og Elliot Anderson til klubben, skriver mediet.

Andetsteds forlyder det, at Joachim Andersen kan være løsningen på krise hos topklub. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce