Krise i Liverpool: Klubben frygter pinligt exit
Liverpool frygter, at Ibrahima Konaté forlader klubben til fordel for Real Madrid næste sommer, efter at klubbens cheftræner, Arne Slot, offentligt langede ud efter midtstopperen.
The Reds har fået en god start på den nye Premier League-sæson, rent resultatmæssigt, hvor det blev til fem ud af fem sejre.
Men i den seneste uge er niveauet faldet massivt, og det er blevet til tre nederlag i træk i kampe mod Crystal Palace, Galatasaray og Chelsea.
Særligt klubbens midtbane lader til at have problemer i indeværende sæson, og den nye defensiv ser mere porøs ud, end det var tilfældet i den forgangne sæson.
De tre backs, Milos Kerkez, Conor Bradley og Jeremie Frimpong har været fremhævet som de primære problemer på mandskabet.
Konaté gjort til syndebuk hos Liverpool
Ingen har dog fået mere kritik end Konaté i denne sæson.
Efter 56 minutters spil, måtte han skadet lade sig udgå i lørdagens kamp mod Chelsea, og Slot indrømmede efterfølgende, at han af taktiske årsager havde overvejet at lade franskmanden starte ude.
– Hvis man taber en kamp, så hjælper det ikke, hvis man mister bolden nemt adskillige gange. Konaté har været en af dem, men ikke den eneste. I de seneste to kampe, har det stået klart, at vi har lavet nogle fejl, ikke kun Konaté, men også andre, lød det efter kampen fra Slot.
Ifølge den store spanske sportsavis AS (via Football 365), kan Slots udtalelser føre til, at Konaté ender i Real Madrid. Sådan er frygten i al fald hos Liverpool, lyder det.
Derudover skriver avisen, at det for nu må betegnes som værende et ønske, at Konatés bliver forlænget, og avisen føler sig mere end nogensinde før sikker på, at franskmanden ender på Santiago Bernabeu.

Carragher-skosen af Konaté
I slutningen af august vandt Liverpool med 3-2 i Newcastle på et sent mål af Rio Ngumoha, men også ved den lejlighed fik Konaté kritik. Denne gang fra klublegenden Jamie Carragher.
– Mohamed Salah og Ibrahima Konaté har haft en virkelig dårlig sæsonstart. Han (Konaté) har været fejlpositioneret mange gange allerede. En forsvarsspiller skal vinde sine dueller.
Der var særligt en situation med Anthony Gordon fra Newcastle, som franskmanden ikke dæmmede ordentligt op for.
– Han var mere interesseret i at gribe fat i hans arm. Han var slet ikke til stede i forbindelse med dybdeløbene. Jeg gyser ved tanken om, hvor Liverpool ville være uden Virgil van Dijk, som har været helt enestående, lød det.
Andetsteds forlyder det nu, at dansk træner scorer 60 millioner i ny kæmpekontrakt. Læs mere her.
Thomas Frank og Tottenham klar til kæmpe aftale
Thomas Frank har gjort det ekstraordinært godt, siden han overtog roret som cheftræner for Tottenham tidligere på sommeren.
Klubben er nu at finde i den øverste top i Premier League som følge af de flotte resultater under Thomas Frank.
I sidste måned sagde klubben farvel til den kontroversielle bestyrelsesformand, Daniel Levy, og derfor spekuleres der nu vidt og bredt i, om en overtagelse af klubben er på vej.
Premier League-klubben har haft interesse fra et væld af bejlere, men tidligere har klubben affejet alle spekulationer om en nært forestående overtagelse.
En overtagelse kommer heller ikke til at ske, mener den økonomiske rådgiver i fodboldverdenen, Stefan Borson.
– Det ser i stigende grad ud til, at de ikke bluffer.
– At komme af med Rothschild’s som sin rådgiver er et budskab om, at man ikke ønsker at sælge, som passer med, hvad man har sagt i offentligheden.
– De har været faste i mælet, særligt Lewis-familien om, at de ikke vil af med deres andel.
– De er nu også synlige til hjemme- og udekampe, så jeg tror, man kan konkludere, at de ikke kigger efter en køber.

Særlig aftale kan falde på plads
Men en lignende aftale á la dén, som man så med Manchester United og INEOS, kan godt blive et scenarie.
– Jeg tror stadig, at hvis nogen byder på Daniel Levys andel af ENIC, hvor der har været uoverensstemmelse, det ville give mening, hvor man henter en type som Sir Jim Ratcliffe i United, hvor man ville kunne hente en 25 procents minoritetsejer, siger Borson til mediet Football Insider.
Dansk træner scorer desuden 60 millioner kroner ved nyt job. Læs mere her.


















