Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Jon Dahl Tomasson i modvind - spillerne vender ham ryggen

Af Alexander Walther Petersen
08.10.2025 Kl. 07:58

Den svenske landstræner Jon Dahl Tomasson er under pres.

Efter Sveriges nederlag til Kosovo er flere ledende personer omkring landsholdet blevet truet, og politiet er nu involveret.

Samtidig har målmand Robin Olsen trukket sig fra landsholdet med øjeblikkelig virkning.

Ifølge svenskeren blev han for en måned siden lovet rollen som førstemålmand, men blev pludselig droppet efter en fejl mod Slovenien.

Det har fået ham til at miste tilliden til danskeren.

Den 35-årige tidligere FCK-keeper meddeler, at han ikke længere ønsker at arbejde under ham.

Det er langt fra første gang, at der er uro på de interne linjer.

Utilfreds med Jon Dahl Tomasson

Da Jon Dahl Tomasson var cheftræner i Malmö FF, var der også problemer med flere spillere. Her var forsvarsspilleren Rasmus Bengtsson blandt andre ganske utilfreds med at blive vraget.

– Hvis klubben vil lave en foryngelseskur, så kunne de have sagt det til mig. Men de har været feje. Jeg er blevet behandlet som en rotte, lød det fra Bengtsson til Aftonbladet tilbage i 2020.

Alligevel forsvarer TV2’s fodboldeksperter Peter Graulund nu sin landsmand.

– Han er iskold, Jon Dahl. Jeg har den største respekt for ham. Han er sygt dedikeret og målrettet, men man er også nødt til som fodboldtræner at have det menneskelige med.

– Der virker det til, at han er mere kynisk, end han er menneske, understreger Graulund således til TV2.

Sverige møder Schweiz og Kosovo i VM-kvalifikationen, hvor de blot har skrabet ét point sammen efter to kampe.

Fik du læst:

Erling Haaland står bag en vanvittig statistik i Manchester City, hvor nordmanden overgår hele ni Premier League klubber. Læs mere.

BREAKING: Jess Thorup scorer kassen hos ny arbejdsgiver.

Seneste nyt

Annonce
Annonce