Liverpool i problemer: Ramt af fire nye skader
Liverpool er ramt af nogle store problemer for tiden.
Merseyside-klubbens sæson har således taget en brat drejning.
Efter syv sejre på stribe har de engelske mestre nu tabt to kampe i træk – senest med et 1-0 nederlag til Galatasaray i Champions League.
Opgøret blev spillet i en larmende kulisse i Istanbul, hvor Arne Slots tropper havde store problemer med at finde fodfæste. Her var særligt én stjerne en skygge af sig selv.
Nederlaget blev yderligere forværret af skader.
Først måtte målmand Alisson forlade banen, og han forventes at misse de kommende kampe. Værre ser det ud for angrebet, hvor Hugo Ekitiké satte sig i græsset og måtte lade sig udskifte.
Ifølge The Athletic håber den franske frontløber på, at det kun var krampe, men scanninger vil være nødvendige for at give en endelig status.
Med Giovanni Leoni ude i et år med en korsbåndsskade og et angrebstalent som Jayden Danns også på lazarettet, er skadeslisten alvorlig forud for lørdagens vigtige opgør mod Chelsea på Stamford Bridge.
Liverpool fører fortsat Premier League, hvor de har to point ned til forfølgerne fra Arsenal.
Nu har Manchester United købt en ny spiller ud af det blå. Læs mere.
Fik du læst: Marc Guéhi bryder for første gang tavsheden efter kollapset Liverpool-skifte.


















