Liverpool-transfer kollapsede: Nu bryder Guéhi tavsheden
Liverpool havde et af de transfervinduer, hvor de stort set fik alle de spillere, som de pegede på.
Der var dog én spiller fra Crystal Palace, som de måtte kæmpe lidt ekstra for.
Det drejer sig ikke om midtbanetalentet Adam Wharton, som The Reds længe har været på jagt efter, men derimod Marc Guéhi.
Landsholdsspilleren fra The Three Lions og kaptajnen fra The Eagles var mulehår fra at kunne trække Liverpool-trøjen over hovedet i sommer, men handlen kollapsede i 11. time.
Et skifte var faktisk så nært forestående, at London-klubben allerede havde produceret en video, hvor de tog afsked med Guéhi, der har en fortid i Chelsea.
Nu har den 25-årige forsvarsspiller, der har kontraktudløb om under et år, fået et væld af nye bejlere, hvorfor Liverpool langt fra kan vide sig sikre på en januar eller sommertransfer.
Her er Tottenham, Real Madrid og Chelsea angiveligt med i kapløbet om den pasningsstærke stoppers underskrift.
Reagerer på kollapset Liverpool-skifte
Nu er det samtidig kommet frem, at Palace-stjernen, der har spillet fuld tid i denne sæson, har brudt tavsheden.
– Mit eneste fokus er på holdet og fodboldklubben. Jeg er ikke bekymret over de personlige ting, siger Marc Guéhi ifølge The Standard.
Englænderen udtaler endvidere, at han ikke havde noget at sige om sit mislykkede skifte til Liverpool.
– Så længe holdet er, hvor det skal være, er jeg glad, understreger englænderen afsluttende.
Guéhi har efter sigende fået et prisskilt på godt og vel 200 millioner kroner, hvis han skal sælges denne vinter. Det kan være et beløb, som Oliver Glasner og kompagni er nødt til at takke ja til, så han ikke ryger på en fri transfer.
Den formstærke spiller har således fortalt, at han ikke vil forlænge sit ophold i det sydlige London.
Bliver Guéhi solgt for 200 millioner kroner, vil Chelsea modtage 40 millioner af disse, da de har en videresalgsklausul på 20 procent.
Nu forlyder det, at Rúben Amorim ikke bliver fyret – han træder selv tilbage.
Fik du læst: Florian Wirtz får stor kritik af Jamie Carragher.


















