Bred enighed: Rúben Amorim bliver fyret
Rúben Amorim har leveret en historisk dårlig sæsonstart i Manchester United.
Derfor er den portugisiske cheftræner nu favorit til at få den næste fyreseddel, da Graham Potter fik sparket i West Ham i weekenden.
Resultaterne har ingenlunde flasket sig for United-bossen, der allerede befinder sig midt i tabellen i den bedste engelske række. Derfor har flere spillere angiveligt mistet tålmodigheden.
I samme tid er der ingen europæisk fodbold på matriklen i Manchester i denne sæson, mens et grimt exit til Grimsby i Carabao Cup også er en realitet.
Alligevel har ledelsen fredet Amorim, der ser ud til at få en ret lang snor. Det forstår eksperterne Jamie Carragher og Wayne Rooney ikke noget af.
Rúben Amorim er snart fortid
– Det har været en katastrofe for Manchester United, men også for Rúben Amorin, indleder Jamie Carragher til Monday Night Football ifølge The Mirror og uddyber:
– Hans resultater i Sporting Lissabon var fantastisk. Han lignede den næste store manager, men at hente en manager som ham ind, med hensyn til det system, han spillede, synes jeg ikke rigtig passede til Manchester United.
– Jo hurtigere Manchester United træffer beslutningen om manageren, jo bedre tror jeg det er for alle, for som sagt har det været en katastrofe for klubben, men også for manageren, siger Liverpool-legenden således.
Wayne Rooney, der har markant flere aktier hos De Røde Djævle, er lidt mere forsigtig i sine udmeldinger.
Englænderen mener dog, at der er behov for endnu mere udskiftning hos storklubben, selvom de allerede har hentet en helt ny offensiv linje denne sommer.
Her fik Rúben Amorim tilgang af Benjamin Sesko i RB Leipzig, Matheus Cunha i Wolverhampton og Bryan Mbeumo i Brentford for langt over 1,5 milliarder kroner.
– Jeg ser ikke noget, der giver mig selvtillid, der er behov for store ændringer efter min mening. Hvad enten det er en (ny, red.) manager eller spillere, understreger Rooney ifølge BBC.
Næste modstander for hårdtprøvede United er på hjemmebane mod Sunderland i den bedste engelske række.
Så meget skal klubben betale for at fyre Rúben Amorim.
Fik du læst: Han siger ja til at blive ny cheftræner i Manchester United.


















