Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

BREAKING: Arsenal-stjerne forlænger

Af Alexander Walther Petersen
30.09.2025 Kl. 11:11

Nu er det helt officielt, at Arsenal har forlænget kontrakten med én af deres absolut vigtigste spillere.

Det har London-klubben bekræftet på sin hjemmeside tirsdag formiddag.

Det drejer sig om 24-årige William Saliba, der har været hos The Gunners siden 2019, hvor det er blevet til 140 optrædener.

Kontrakten stod til at udløbe i sommeren 2027, men den strækker sig nu fremadrettet til 2030.

Derfor må Real Madrid, der intenst har jagtet den franske landsholdsklippe, vente med at få fingrene i ham lidt endnu.

Stor glæde over Arsenal-forlængelse

Det er en aftale, der vækker stor begejstring hos sportsdirektøren Andrea Berta.

– Vi er så glade for, at William vil være en del af det projekt, vi bygger her. I de sidste tre sæsoner er William blevet en utrolig forsvarsspiller, hvis ro, intelligens og fysiske tilstedeværelse gør ham til en af ​​de bedste i verden.

– Hans modenhed og evne til at påvirke kampene vil fortsat være et stort aktiv for os, og vi ser frem til mange flere fantastiske præstationer fra ham i hjertet af vores forsvar, understreger italieneren således til klubbens hjemmeside.

BREAKING: Thomas Frank er favorit til at hente Premier League-stjerne.

Fik du læstOverraskende kandidat siger ja til at blive ny cheftræner i Manchester United.

Brian Riemer udtager landsholdstruppen i dag. Her er et bud på de 23 spillere.

Seneste nyt

Annonce
Annonce