Favorit til næste fyreseddel: Nu reagerer Rúben Amorim
Det kører bare ikke på skinner for Rúben Amorim i Manchester United.
Den engelske storklub, der har noteret sig for den værste sæsonstart i Premier League-historien, var ellers højtflyvende efter sejren over Chelsea.
Til gengæld kom De Røde Djævle ned på jorden igen lørdag eftermiddag, da de tabte til Brentford på Gtech Community Stadium.
Fyringsrygterne om Rúben Amorim har været tiltagende på det seneste, selvom Sir Jim Ratcliffe ikke vil træffe panikbeslutninger.
Ifølge Daily Mail vil ejeren først træffe en endelig beslutning, når portugiseren har haft en hel sæson i spidsen for klubben. Det hænger også sammen med, at det ikke er en gratis omgang af afskedige Amorim.
Det ændrer dog ikke på det faktum, at den tidligere Sporting-cheftræner er favorit til at blive den næste mand, der får sparket ifølge bookmakerne.
Nu sætter hovedpersonen selv nogle ord på situationen i den røde del af Manchester, hvor solen skinner lidt mindre for tiden.
– Jeg er ikke bekymret, fordi det ikke er min beslutning.
– Jeg vil gøre mit bedste i hvert minut, hvor jeg er her – jeg er aldrig bekymret for at miste mit job, sagde Rúben Amorim således ifølge veloplyste Fabrizio Romano.
Nederlaget til The Bees betyder, at United er nummer 14 i den bedste engelske række, hvor det blot er blevet til syv point efter de første seks runder.
Nu er en Liverpool-angriber også blevet skadet. Læs mere.
Fik du læst: Arsenal snuppede vital sejr over Newcastle – en stjerne får alligevel kritik.


















