10 scoringer: Højlund med i vanvidskamp
Oscar Højlund deltog i en sand målfest lørdag.
Her tørnede Eintracht Frankfurt sammen med Borussia Mönchengladbach på udebane i Bundesligaen.
Med det vanvittige 6-4-resultat var det gæsterne fra Frankfurt, der tog alle tre point med hjem i bagagen.
Kampen blev reelt afgjort i en katastrofal første halvleg for Gladbach, som ved pausen var bagud 0-5. Frankfurts mål blev scoret af Robin Koch (dobbelt målscorer), Ansgar Knauff, Jonathan Burkardt, Farès Chaïbi og Can Uzun.
Selvom Gladbach var bagud 0-6 tidligt i anden halvleg, viste de stor moral. Her var de nemlig ved at levere årtiets comeback.
De reducerede til 4-6 via mål fra Jens Castrop, Haris Tabaković, Yannick Engelhardt og Grant-Leon Ranos.
Højlund fik 20 minutter i benene
Alligevel var den første halvlegs forspring for stort, og hjemmeholdet indtager nu en skuffende plads på sidstepladsen i den bedste tyske række.
Oscar Højlund og kompagni, der var uden en skadet Rasmus Nissen Kristensen, kravlede samtidig op på fjerdepladsen.
Her har de skrabet ni point sammen efter fem runder. Dermed har de ét point mere end Kasper Hjulmand og Leverkusen, der slog St. Pauli med 2-1 lørdag på Millerntorn Stadium.
Andetsteds forlyder det nu, at United vil stjæle Thomas Franks drømmespiller.
Fik du læst: Harry Kane sælges for 508 millioner kroner.
Bekræftet: Otte stjerner misser Arsenal-kampen søndag aften.


















